Sport2 timer siden

Turpal Bisultanov begræder kollega og konkurrents tragiske død: – Havde et hjerte af guld

Den danske bryder har både kæmpet mod og trænet med den cubansk-amerikanske bryder Alan Vera, der gik bort mandag
Bryderen Turpal Bisultanov vandt bronze i 81-kilovægtklassen. 
Bryderen Turpal Bisultanov vandt bronze i 81-kilovægtklassen.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Han nåede blandt andet at blive panamerikansk mester i 2016, og så kæmpede han blandt andet mod danske Turpal Bisultanov under VM i 2021. En kamp, danskeren vandt.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-09-27/Capture.JPG
Den cubansk-amerikanske bryder døde mandag.
 Foto: USA Wrestling

De to har sågar trænet sammen på en træningslejr, og danskeren begræder kollegaen og konkurrentens tragiske dødsfald.

Han husker nemlig godt Alan Vera for både VM-kampen og deres fælles træninger.

– Han var ydmyg og roste mig efter kampen. Han sagde, jeg skulle gå hele vejen, fortæller han til SE og HØR og beretter om træningslejren, hvor de mødtes og trænede sammen.

– Han havde et hjerte af guld og sagde, at jeg altid var velkommen hos ham i USA, hvis jeg havde brug for sparring. Mine venner, der kendte ham bedre, omtalte ham også altid som et godt menneske.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-09-06/20240808-222729-L-1920x1280web.jpg
Turpal Bisultanov vandt bronze ved OL i Paris.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Alan Vera efterlader sig sin kone, den russisk-amerikanske bryder Elena Pirozhkova, der blandt andet har vundet VM, og deres datter Alina.

– Mine tanker går til hans familie og nærmeste. Jeg ved, at han lige har fået en datter for cirka fem uger siden, og det er så trist, at hun skal vokse op uden sin far. Jeg ønsker hans familie alt det bedste, og at de får styrke til at komme sig i den kommende tid.

Alan Vera missede lige nøjagtigt kvalifikationen til OL i Paris.

Et OL, hvor Turpal Bisultanov vandt bronze.

Turpal Bisultanov gæstede i sidste måned SE og HØR-podcasten "Af Banen".

Du kan høre podcasten herunder:

Sponsoreret indhold