Sport22. maj 2024

TV 2’s tourhold er sat: Rolf udgår af ”Rolf og Ritter på Tour”

Optaktsprogrammet til de mange franske etaper ”Rolf og Ritter på Tour” kommer til at mangle den ene halvdel af makkerparret, og derfor har Dennis Ritter i år fået en ny cykelmakker i de høje sydeuropæiske bjerge
Opgavebeskrivelse: TVprisen 2023Sted: Tivoli Hotel & Congress Center, København Fotograf: Lars H.LaursenJournalist: Majken Munk, Laura Dalgård Hansen og Jan KörnerOptagelsedato: 2023.03.04
Rolf Sørensen døjer med knæproblemer og er derfor ikke en del af "Rolf og Ritter på Tour" i år.
 Foto: Lars H. Laursen

Der er vist ingen tvivl om, at Danmark de seneste år har været ramt af en regulær Tour de France-feber.

Jonas Vingegaard har snuppet løbssejren og de gule trøjer, mens Mads Pedersen, Magnus Cort og Kasper Asgreen har krydret løbene med etapesejre.

Selm om det nok ikke kommer som en overraskelse, så meddeler TV 2 onsdag, at man igen i år er klar til at dække verdens hårdeste cykelløb, men det er ikke uden ændringer i forhold til sidste år.

Mest overraskende er det, at Rolf Sørensen ikke kan deltage i tv-programmet ”Rolf og Ritter på Tour”. Her plejer Rolf Sørensen og Dennis Ritter at udforske de hårdeste etaper i årets Tour de France.

Rolf Sørensen døjer med en knæskade, og derfor bliver han i år erstattet af den tidligere cykelrytter Lars Bak.

Faktisk fortalte Dennis Ritter så sent som i januar til Ekstra Bladet, at også han har problemer med knæet, da han havde fået diagnosen slidgigt.

Det er dog ikke værre, end at de stejle franske bjerge altså fortsat kan bestiges på cykel af den kendte tv-vært.

Stærke snupper Staghøjs stilling

Apropos Lars Bak så er han virkelig manden, der for lov til at fylde sendefladen i år.

Ligesom tidligere skal han medvirke i programmet ”AftenTour”, der sidst på dagen opsummerer dagens etape – gerne sammen med en dansk gæst i form af en af løbsrytterne.

Her har Rasmus Staghøj i flere år været vært, men han er som bekendt ikke længere en del af TV 2’s tourhold.

I stedet bliver det Michael Stærke, der plejer at sidde i cykestudiet i Danmark, som skal rejse med rytterne rundt i Frankrig og fortælle om dagens begivenheder.

Tour de France begynder i år i Firenze den 29. juni. Som noget helt unikt, slutter løbet i år ikke i Paris på grund af OL.

I stedet skal den gule, grønne og prikkede trøje hyldes i Nice, når løbet er slut den 21. juli.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-05-22/a31c5c1f-5bf4-45f2-9bad-e0dfbe750d92-w_960.jpg
Michael Stærke er ny vært på "AftenTour" på TV 2 under Tour de France.
 Foto: Henrik Ohsten/TV 2

Sponsoreret indhold