Tv-program reddede Jesper Skibbys forhold: - Forholdet var gået i stå
LÆS OGSÅ: Jesper Skibby undskylder tv-skandale: – Jeg var helt blæst
Sidste år tog Jesper Skibby og kæresten Mette en drastisk beslutning.
De lod hele den danske befolkning komme med helt ind i dele af deres privatliv. Det gjorde de i programmet "Skibby på frierfødder".
Programmet havde til hensigt at puste liv i et forhold, der efter mange år havde mistet noget af gnisten. Og hvis det hele gik godt – ja, så skulle Jesper Skibby ende med at fri til Mette.
Men det var ikke fordi, den tidligere cykelrytter var helt tosset med idéen til at begynde med. Det blev en smule for privat, syntes jeg.
Det var her, at kæresten Mette satte foden i og insisterede. Det fortæller han i SE og HØR-podcasten "Af Banen".
– Det var mere Mette, der tog teten på det program. Der var jeg selv lidt af den holdning, at det måske kom for tæt på.
Til stor overraskelse for den tidligere Tour de France-etapevinder så endte hele eksperimentet med at blive en kæmpe gevinst for parret.
– Vores forhold var gået i stå, og så tænkte jeg ”okay, så gør vi det”, og fuck, hvor har det lært mig meget om relationer, det at være sammen og have respekt for hinanden.
”Det har været godt for jeres forhold?”
– Meget! Det har været rigtig godt for vores forhold. Det er lidt som at genopfinde os selv. Nogle går til terapeut, vi lavede så et tv-program. Det har været helt fantastisk.
Programmet endte som et eventyr, H.C. Andersen dårligt kunne have skrevet bedre.
Skibby endte på frierfødder, og parret sagde "ja" til hinanden.
Du kan lytte til hele podcasten her: