Sport4. april 2025

Tv-vært Anna Woolhouse afslører omfattende operation: Syv vilde dage!

Sky Sports-værten har været en tur under kniven. Nu giver hun en update fra hospitalssengen
Anna Woolhouse har været en tur på operationsbordet. 
Anna Woolhouse har været en tur på operationsbordet.
 Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix

41-årige Anna Woolhouse chokerede torsdag fans og faste Sky Sports-seere, da hun lagde en række billeder på Instagram.

Heri afslørede hun nemlig, at hun har været en tur på operationsbordet og få lavet et heftigt indgreb.

- Det har været noget af en rutsjebanetur de seneste syv dage. I sidste uge fik jeg min anden laparoskopiske operation for endometriose på syv år, fortæller hun.

- Det endte med at blive en lidt mere omfattende operation, end jeg havde regnet med, men alt i orden.

Endometriose er en kronisk sygdom, der betyder, at væv af samme type som slimhinden i livmoderen (endometrium) også sidder uden for livmoderen. Det kan blandt andet medfører voldsomme smerter i forbindelse med menstruation.

Hver tiende kvinde rammes af sygdommen.

- Jeg blev diagnosticeret første gang i 2017 efter flere af med uendelige lægebesøg. Jeg havde min første operation i 2018, og i et par år aftog symptomerne, men de er så kommet tilbage de sidste år år, uddyber tv-værten.

- Det har betydet hjerteskærende nedture og betød i sidste ende, at jeg skulle have en ny operation. Jeg håber virkelig, det er slut nu.

Anna Woolhouse har arbejdet som tv-vært for Sky Sports siden 2012.

Her gør hun sig mest som vært på tv-stationens boksedækning.

Sponsoreret indhold