Sport2. oktober 2023

Tyson Fury frygter for konens liv, hvis der kommer et barn mere: Har lige fået nummer syv

Tyson og Paris Fury er lige blevet forældre til deres syvende barn, og det får bokseren til at frygte for konens liv, hvis skal føde barn nummer otte
Tyson Fury frygter for Pais Furys liv, hvis hun bliver gravid og skal føde igen.
Tyson Fury frygter for Pais Furys liv, hvis hun bliver gravid og skal føde igen.
 Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Boksestjernen Tyson Fury kunne i september sammen med konen Paris juble over, at de to nu er forældre til syv børn.

Men det har ikke været ren jubel for bokseren, der faktisk frygter for hustruens ve og vel ovenpå de mange fødsler.

Det fortæller Paris Fury i et interview med det britiske medie OK!

– Hver gang vi får et barn mere, siger han (Tyson Fury, red.): "Ikke flere Paris! Det er for hårdt". Han bliver rørt og siger: "Du kunne dø", fortæller Paris Fury til spørgsmålet om parret kan nå op på 10 børn.

Tyson Fury skal snart i ringen mod MMA-kæmperen Francis Ngannou til oktober, og derfor missede han faktisk også fødslen af parrets syvende barn, der har fået navnet Prince Rico Paris Fury.

Hun udelukker dog ikke, at der kan komme flere. Hun har nemlig altid ønsket sig en stor familie.

– Jeg har set nogle negative kommentarer, hvor der står: "Du har for mange børn", men vi passer på dem, giver dem mad og beskytter dem. De er alle galde og sunde, og de elsker alle sammen hinanden, så jeg kan ikke se et problem, fortsætter Paris Fury.

Tyson Fury skal i ringen 28. oktober, så Paris Fury må vente lidt endnu med at få husbonden hjem.

Og for det ikke skal være løgn, har boksestjernen skrevet under på en kamp mere mod Oleksandr Usyk, der kan finde sted mellem december og april.

Sponsoreret indhold