Undskyld hvem? David Beckham er videre i banecykling ved Asian Games
Der bliver i disse dage kørt banecykling ved Asian Games i, og onsdag kørte David Beckham sig videre til kvartfinalerne i banecykeldisciplinen sprint.
Og ja, du hørte rigtigt. Det var David Beckham.
Men det var ikke den tidligere den engelske landsholdsstjerne David Beckham, der spurtede sig til sejr i 1/16.-delsfinalerne.
Det var indiske David Beckham Elkatohchoongo, der opkaldt efter den engelske fodboldlegende.
– Min far var fodboldspiller for landsholdet, og han var kæmpe fan af David Beckham, fortæller den indiske David Beckham ifølge France24.
– Da jeg blev født på hospitalet, sagde han, at jeg skulle hedde David Beckham, hvis det lev en dreng, fortsætter han.
Med det navn havde man nok troet, at David Beckham Elkatohchoongo skulle have en karriere inden for fodbold, og det var da også, der han startede, indtil han blev 14 år.
– Jeg skiftede til cykling i 2017, og startede min professionelle cykelkarriere i Dehli for fem år siden. Nu er jeg for alvor i den professionelle liga, siger David Beckham Elkatohchoongo.
For det ikke skal være løgn, er David Beckham Elkatohchoongo ikke den eneste banerytter med et navn, der sender tankerne mod fodboldens verden, ved Asian Games.
I et andet heat ved 1/16.-delsfinalerne tabte Ronaldo Singh Laitonjam til Andrey Chugay.