Sport3. januar 2025

Ups, DBU: Afslører årets fodboldspiller i Danmark før tid ved en fejl

Pierre-Emile Højbjerg, Joachim Andersen og Morten Hjulmand er nomineret som årets fodboldspiller i Danmark. Men alt tyder på, at vinderen ved en fejl er blevet afsløret før tid
DBU har ved en fejl afsløret, at Morten Hjulmand er årets fodboldspiller i Danmark før tid.
DBU har ved en fejl afsløret, at Morten Hjulmand er årets fodboldspiller i Danmark før tid.
 Foto: Ulrik Pedersen/AP/Ritzau Scanpix & Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kendispar forældre til tvillinger: – Den smukkeste ting i vores liv

Lørdag aften klokken 21.00 danner Jyske Bank Boxen rammerne for ”Sport 2024”.

Her skal der uddeles priser, nydes god musik og selvfølgelig optages et nyt medlem af sportens Hall of Fame.

2024 har været et sportsår fyldt med de olympiske og paralympiske lege, EM i fodbold, selvfølgelig Tour de France og mange andre store begivenheder med danske stjerner i centrum.

En af de priser, som skal uddeles den 4. januar, er titlen som årets fodboldspiller i Danmark.

Pierre-Emile Højbjerg, Joachim Andersen og Morten Hjulmand er nomineret til prisen, men alt tyder på, at de to første godt kan droppe forhåbningerne om at vinde.

Ifølge bold.dk har DBU nemlig ved en fejl afsløret, at Morten Hjulmand vinder prisen.

På herrelandsholdets Instagram-profil har de fredag lagt et opslag op, som de sidenhen har slettet.

- ”Han er kommet ind på holdet med et brag, har leveret toppræstationer og haft en flot karriere indtil videre”

- Pierre-Emile Højbjerg og Joachim Andersen, der var de to andre nominerede til Årets Fodboldspiller 2024, har kun roser til overs for deres holdkammerat Morten Hjulmand, der i går aftes vandt prisen til DR Sportens ”Sport 2024”, skrev DBU i opslaget, som altså blev slettet igen.

Sponsoreret indhold