Vanvittige scener: Trabzonspor-fans angriber Fenerbahces spillere
LÆS OGSÅ: Kristoffer Olsson indlagt: Nu er der nyt
Søndag aften stod menuen på topkamp i Tyrkiet, hvor Trabzonspor tog imod Fenerbahce.
Fenerbahce vandt kampen med 3-2 på et sent mål fra Michy Batshuayi i det 87. minut, men det var scenerne efter slutfløjt, som løb med al opmærksomheden.
For da udeholdet begyndte at fejre sejren midt på banen, stormede den første Trabzonspor-fan på banen med et mål.
Nemlig at angribe udebaneholdets spillere.
Rygterne på de sociale medier går på, at lige netop den Trabzonspor-fans skulle have haft en knivlignende genstand i hånden, som han af gode grunde tabte, da han røg ned på jorden og sidenhen sparket.
Slagsmålet mellem Fenerbahce-spillerne og staben og den ene Trabzonspor-fan fik dog blot flere af hjemmeholdets fans til at løbe ind på banen, og derfra gik det amok.
Videoer på X viser blandt andet, hvordan Fenerbahces Osayi Samuel forsvarer sine holdkammerater ved at stange en Trabzonspor-tilhænger til jorden.
Det samme prøvede Michy Batshuayi med noget af et karatespark, der dog ikke endte med at ramme.
Mandag eftermiddag er Fenerbahce kommet med en officiel udmelding om søndagens voldsomme scener.
Bestyrelsen vil mødes igen tirsdag den 2. april klokken 17.00 med et klart formål om at få et flertal bag sig.
Flertallet skal bruges til at trække sig fra den bedste tyrkiske liga, Super Lig.
En beslutning, som hvis den stemmes igennem, vil give mesterskabet til Galatasaray, da Fenerbahce med otte kampe tilbage i ligaen kun har to point op til Galatasaray på førstepladsen.