Verdens bedste Sandra Toft kom grædende til sin træner: Ville ikke mere

Sandra Toft har imponerede stort ved verdensmesterskabet i Spanien.

Her spillede hun sin 150. kamp for det danske landshold, og det flotte jubilæum fandt sted under VM-semifinalen.

Hendes redningsprocenter er skyhøje. Men i en periode var keeperens humør alt andet end skyhøjt.

- Jeg havde mange dage og nætter, hvor tårerne trillede ned ad kinderne på mig, fordi jeg syntes, det var for hårdt, siger Sandra Toft til TV 2.

Hun er en del af den absolutte verdensklasse, hun er Danmarks sikre sidste skanse, og så er hun en overlever.

33-årige Sandra Toft har været mere igennem, end de fleste af os lige går og tror.

Hun er garant for en fænomenal vinderattitude, og hun vil håndbolden så meget, at man nærmest kan mærke hendes iver og følelser igennem tv-skærmen.

Men trods hendes mentalitet – har Sandra Toft ved at sige stop.

Stop med udlandseventyr og stop med håndbold.

2019 vil for altid være et år, Sandra Toft kommer til at have med sig videre resten af livet – ligesom resten af verdens befolkning. Det var dette år, hvor hun skiftede Esbjerg ud med franske Brest, det var året, hvor Corona blev fundet i Wuhan, og så var det året for Tofts største skuffelse.

Nemlig skuffelsen ved at blive nummer ni ved VM i Japan. Og den 9. plads betød ydermere, at de danske kvinder ikke fik en plads ved de olympiske lege i Tokyo.

- Det var klart min håndboldkarrieres lavpunkt.

Skilt fra sin næsten 20 år ældre ægtemand

Da hun vendte hjem til Frankrig efter VM-skuffelsen, skulle hun - udover at håndtere den missede OL-billet – også håndtere en skilsmisse, og kort efter begyndte den franske lockdown så småt at ramme.

- Der var perioder, hvor jeg tænkte, at der er grænser for, hvor meget man kan tåle. Men jeg er jo på den anden side nu, har det godt og er glad igen. Men lige det dér OL-kiks, skilsmisse og lockdown i Frankrig var mere, end jeg kunne holde til, siger Sandra Toft til TV 2.

Sandra Toft blev i 2016 gift med den næsten 20 år ældre Kim Galsgaard på en strand i Tyrkiet. Galsgaard ejede en restaurant i Tyrkiet, og Toft spillede professionel håndbold. Det betød, at de to måtte nøjes med et langdistanceforhold.

Det er aldrig nemt med kærlighed på afstand. Og i 2019 blev det til sidst også for hårdt for ægteparret, der besluttede at gøre en ende på lidelserne og blive skilt.

Kom grædende til træneren

Det var utvivlsomt en hård periode i Sandra Tofts liv, og til sidst kunne hun ikke længere holde til at sidde alene i sin lejlighed, forlade den for at tage til træning og så tage tilbage i lejligheden igen. Alene.

Derfor var målvogteren nødt til at åbne sig og indvillige sin træner i, hvad hun gik og tumlede med.

Men i et land, hvor man ikke føler sig hjemme eller kan sproget, kan det være svært at sætte ord på, selvom Toft udmærket vidste, hvad hun ville sige.

- For det første kunne jeg ikke tale fransk, fordi jeg bare græd og græd og græd. Og så fik jeg også styrtende næseblod, fortæller hun.

Men det lykkedes for Toft at få fortalt sin daværende træner, hvordan hun havde det, og de blev sammen enige om, at hun skulle sidde over i den næste kamp. Og så var det ellers tilbage igen.

Guldmedaljedrømmen lever

Sandra Toft har stort set vundet alt, man kan. På klubplan. For med landsholdet er det "kun" lykkedes hende at rejse hjem fra en slutrunde med bronzemetal om halsen. Guldet mangler.

Og det er hendes største drøm på banen.

- Det har bare været en pigedrøm, siden jeg var helt lille og så ’de jernhårde ladies’ rende rundt og vinde. Det har jeg ikke gjort endnu, og det er bare min største drøm.

Ved EM på hjemmebane i 2020, var det så tæt på, som det overhovedet kunne være.

I semifinalen spillede Danmark en fænomenal første halvleg mod de norske favoritter. Men i anden halvleg vågnede de norske jenter, og de sendte Danmark i kampen om 3-4-pladsen, hvilket efterlod Toft i tårer.

Til bronzekampen var Danmark favoritter mod overraskelsen fra Kroatien. Men kroaterne viste sig for stærke på dagen, og de sendte dem hjem med et nederlag og ingen medalje.

I dag får Sandra Toft endelig muligheden for at trække en guldmedalje om halsen med landsholdet.

”Someone’s there - Be thankful”

Sandra Toft laver ofte mirakler på banen. Men det er ikke kun på banen, at hun har været en del af et mirakel.

Tilbage i 2009 var Sandra Toft 19 år. Hun var blandt de mest talentfulde håndboldspillere, og hun var spået en lige så stor karriere, som hun er endt med.

Men det kunne have gået en helt anden retning. For en dag i april 2009 mistede hun herredømmet over sin bil, der slog flere kolbøtter, inden bilen blev stoppet af nogle træer.

Her fortalte hendes daværende træner, at det var et mirakel, at hun overlevede.

Hun brækkede en nakkehvirvel, og hun var angiveligt fem millimeter fra at blive lam fra halsen og ned.

Sådan gik det heldigvis ikke, og Sandra Toft har fået tatoveret ordene ”Someone´s there – Be thankful” på sin venstre underarm, som et minde der skal huske hende på, at der ved ulykken, var nogen, som passede på hende.

Og hvem end der passede på Sandra Toft den aprildag, kan vi kun være taknemmelige for. For siden hendes landsholdsdebut i 2011, har Toft passet på det danske mål på fænomenal vis for landsholdet.

I dag spiller Sandra Toft i den ungarske storklub Györ, og hun blev sidste år kåret til verdens bedste håndboldspiller.