Viaplay nupper rettighederne til Pokalturneringen
LÆS OGSÅ: Afslører pinligt øjeblik: Havde stådreng på
De har de seneste sæsoner delt rettighederne med DR, men fra næste sæson kommer Viaplay til at sidde alene på turneringen.
Det oplyses i en pressemeddelelse.
Og det er til stor glæde for Viaplay selv, der er godt tilfredse med at sidde alene på rettighederne.
- Vi forsøger hele tiden at tilpasse vores indholdsportefølje, så vi har markedets bedste sportsprodukt. Nogle gange kommer der nyt indhold, som det er tilfældet her, og andre gang tilpasser vi, så der måske er mindre indhold. Men som overordnet ledetråd er vores ambition helt uændret – nemlig at kunne tilbyde markedets ubetinget stærkeste sportsprodukt til de danske sportsfans, siger Lars Bo Jeppesen, direktør hos Viaplay Group.
Viaplay Group har sikret sig rettighederne for de kommende seks sæsoner.
Aftalen foreskriver visning af minimum 25 kampe fra turneringen og alle kampe fra kvartfinalen og frem.