Vidste du det? Sådan udtaler du Kevins Møllers navn korrekt
LÆS OGSÅ: Landsholdschok: Seks spillere bliver på hotellet og dropper træningen
På papiret ser Kevin Møllers navn ud til at være et ganske almindeligt, dansk et af slagsen.
I Danmark hedder mere end 3500 mænd Kevin, mens over 29.000 danskere har efternavnet Møller.
Der er dog ét men. For håndboldmålmanden hedder faktisk slet ikke Kevin. Det udtales i hvert fald ikke på den klassiske måde.
Det udtales nemlig Ke-vin eller Keeevin med tydelig pause mellem stavelserne . Det slår håndboldstjernen fast i et interview med DR.
Her fortæller 35-årige Kevin Møller, der er født i den sønderjyske by Løgumkloster, at kollegaer i Flensborg ikke kunne finde ud af at udtale hans navn korrekt og derfor døbte ham Kevin.
- Jeg hedder Ke-vin, og det burde Mogensen ( håndboldekspert, Thomas Mogensen red.) vide, for da han kom til mig i mit første år i Flensborg og sagde "Det går simpelthen ikke at kalde dig Keeevin, så fra nu af hedder du baren Kevin.
- Folk kan bare kalde mig Kevin, så må jeg jo reagere på det, men jeg hedder Ke-vin.
Hør selv hvordan fornavnet udtales i videoen herunder:
Den danske håndboldmålmand befinder sig for tiden i Herning, hvor han sammen med resten af truppen forsvarer Danmark under VM.
Men det er ganske sandsynligt, at han må forlade landsholdslejren i utide, da hustruen er meget højgravid og kan gå i fødsel når som helst.
Hvis det sker under en kamp, så er der naturligvis lagt en plan, hvilket du kan læse mere om her.