Sport7 timer siden

Viktor Axelsen med chokmelding i interview: - Jeg gider ikke gå i detaljer

Den danske badmintonhelt har tilsyneladende tænkt sig at holde en længere pause
Årets Sport 2024  - Herning 4. januar 2025. Boxen.
Privat er Viktor Axelsen gift med Natalia Koch Rohde. Sammen har de to døtre fra 2020 og 2022.
 Foto: Claus Fisker

Det blev en rigtig kedelig onsdag aften for Viktor Axelsen, da han blev sendt ud af All England allerede i første runde efter nederlag til Lin Chun-Yi.

Det var også en umådelig skuffet udgave af den danske OL-guldvinder, der mødte TV 2 Sport efter kampen.

Og så smed han pludselig lidt af en bombe - han har åbenbart tænkt sig at holde en pause.

- Ja, jeg havde ikke lige den bedste fornemmelse. Jeg tror, at der går lidt tid, før jeg er tilbage på banen, siger han og tilføjer:

- Jeg gider ikke gå i detaljer. Jeg tror, at der venter en længere pause for mit vedkommende.

Han efterlader herunder et hint om, at pausen godt kan skyldes fysiske udfordringer.

Den endelige beslutning vil han dog gerne have pulsen ned, før han træffer.

Sponsoreret indhold