Viktor Axelsens kone Natalia erkender udfordringer: — Ikke altid nemt at have små børn i det her
LÆS OGSÅ: Viktor Axelsens far sætter ord på sønnens triumf
Smilende ude foran Arena Porte de La Chapelle i Paris var ikke til at tage fejl af.
Viktor Axelsens familie og venner havde samlet sig i en stor klump, hvor de ventede på, at OL-guldvinderen kom ud.
Nogle ekstatiske. Andre rørte.
Konen Natalia Rhode hørte nok mest til i den sidste kategori.
OL-guldet var nemlig en kulmination på en lang og hård rejse for hele familien.
— Vi har været igennem så meget det sidste halve år af udfordringer, så at han står her med guld, det er fuldstændig urealistik, fortæller hun.
De fleste af de udfordringer har givetvis været centreret omkring ægtemandens skader og problemer på banen i løbet af det sidste halve år.
Men det går også ud over familien.
Noget, badmintonstjernen selv har måtte erkende. Men nu står de her.
Et stort øjeblik for dem alle.
— Jeg er dybt rørt. Der er så mange følelser, og det har været en virkelig svær periode, så vi er på ovenud lykkelige over, at det lykkedes for os alle, siger hun og tilføjer:
— Også for os som familie. Det er ikke altid nemt at have små børn i det her.
Se billederne af venner og familie herunder: