Sport4 timer siden

Vilde billeder: Bodega smadret efter derby-opgør

Kir Krog, der er bestyrer ved Glostrup bodega, raser efter fodbold-hooligans gik amok på baren
Foto: Presse-fotos.dk
Romerlys fik vinduerne på Glostrup Bodega til at eksplodere lørdag aften.
 Foto: Presse-fotos.dk

LÆS OGSÅ: Bekræfter: De er IKKE velkommen

Urolighederne i forbindelse med søndagens opgør mellem Brøndby IF og FC København har mildest talt vakt harme.

Det gælder også hos Kir Krog, der er ejer af Glostrup Bodega.

For allerede lørdag aften endte fans fra de respektive klubber nemlig i noget af et sammenstød, der efterlod bodegaen i smadder.

Det fortæller Kir Krog til TV 2.

Her ankom 30 sortklædte mænd i ro og mag, men det varede ikke længe, før situationen eskalerede.

Ifølge Kir Krog, der på daværende tidspunkt ikke selv var til stede, men har fået genfortalt episoden af en medarbejder, blev der først råbt og så kastet med romerlys, hvilket fik vinduerne på baren til at eksplodere.

- Det er bare irriterende, at vi skal være genstand for, hvad end de har gang i. At det skal gå ud over andre. Jeg kan heldigvis ikke sætte mig ind i deres hoveder, siger hun til mediet.

Hooligans smadrer bodega

Søndag eftermiddag fandt kampen mellem ærkerivalerne Brøndby og FCK sted i Parken i København. Også her gik det vildt for sig.

I timerne op til kampen stormede flere tilskuere ind på banen og kastede romerlys efter hinanden. Alt dette foregik foran et tilskuerafsnit, hvor der sad børnefamilier.

Det har efterfølgende medført den konsekvens, at udebane-fans på ubestemt tid IKKE er velkomne på stadion, når fremtidige kampe finder sted.

Sponsoreret indhold