Vingegaards holdkammerat Nathan Van Hooydonck ude for alvorlig ulykke: Måtte genoplives
LÆS OGSÅ: Rørt Jonas Vingegaard vandt på helt særlig dag: Jeg elsker dig, min skat
Cykelrytteren Nathan Van Hooydonck var tirsdag morgen ude for en alvorlig bilulykke i belgiske by Kalmthout.
Her kolliderede han i sin bil med fem andre biler. Han måtte genoplives på stedet og efterfølgende køres på hospitalet, hvor han fortsat er i kritisk tilstand.
Det skriver mediet HNL.
Ifølge mediet blev Jumbo-Visma-rytteren pludselig utilpas bag rattet, hvorefter han kørte ind i flere andre biler, der holdt stille i et lyskryds.
Med i bilen var også hans gravide kone, der også er blevet kørt på hospitalet.
Andre implicerede i ulykken skulle være i stabil tilstand trods mindre skader.
Området er midlertidigt lukket ned, imens politiet undersøger stedet.
Nathan Van Hooydonck kørte i sommer Tour de France for Jumbo-Visma, hvor han agerede hjælperytter for Jonas Vingegaard.
Opdateres …