Sport27. marts 2023

Voldsom anklage af Julian Nagelsmann: Seksuelt forhold til journalist medvirkede til fyring i Bayern München

Julian Nagelsmann er fortid i Bayern München. Men nu spekuleres der i, at et forhold uden for banen blev dråben
Den nu tidligere Bayern München-træner Julian Nagelsmann mistede angiveligt omklædningsrummet grundet sit forhold til en journalist. nbsp;
Den nu tidligere Bayern München-træner Julian Nagelsmann mistede angiveligt omklædningsrummet grundet sit forhold til en journalist.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Fodbold kan nogle gange være svær at gøre sig klog på.

De ligger nummer to i Bundesligaen, og de spillede sig for kort tid siden videre til kvartfinalen i Champions League, efter de besejrede, Messi, Mbappe og resten af Paris Saint-Germain.

Men alligevel valgte Bayern München i fredags at fyre cheftræner Julian Nagelsmann.

Nagelsmann er blot 35 år gammel, og han er udråbt til at være et af de største trænertalenter, der findes i verden.

Alligevel valgte den tyske storklub at afskedige ham.

Resultaterne i den tyske Bundesliga havde dog været til den svingende side på det seneste.

Og derfor spærrede flere da også øjnene op, da fyringen blev en realitet.

Men nu kunne det tyde på, at det ikke var resultaterne på banen, der kostede ham jobbet.

Derimod hans forhold uden for banen.

Sidste år blev han skilt fra sin ekskone Verena, som han var sammen med sammenlagt 15 år.

Julian Nagelsmann og Verena blev gift med sin barndomskæreste Verena tilbage i 2018.
Julian Nagelsmann og Verena blev gift med sin barndomskæreste Verena tilbage i 2018.
 Foto: Arne Dedert/picture-alliance/dpa

Men det var det efterfølgende forhold, som for alvor skabte røre i fodboldverdenen.

For han blev nemlig kort efter bruddet med ekskonen set med Bild-journalisten Lena Wurzenberger.

Og da hun er sportsjournalist for mediet og dækkede netop Bayern München, var der en klar interessekonflikt.

En konflikt der betød for Wurzenberger, at hun ikke længere måtte dække klubben.

Julian Nagelsmann og Lena Wurzenberger blev set på men yacht i Ibiza allerede i 2022. 
Julian Nagelsmann og Lena Wurzenberger blev set på men yacht i Ibiza allerede i 2022.
 Foto: Ritzau Scanpix

Nu virker det så til, at deres forhold i høj grad har haft betydning for fyringen af Nagelsmann.

Det skriver det tyske medie Blick, som har snakket med Bayern München-legenden Markus Babbel.

– Jeg ved, at hans forhold til Bild-reporteren (Lena Wurzenberger, red) er et stort omtaleemne i omklædningsrummet. Det gik slet ikke, at han var sammen med hende. Han kæreste var derfor et stort problem for Bayern, fortæller han til mediet.

Markus Babbel spillede syv sæsoner i den tyske storklub, han repræsenterede landsholdet 51 gange.

Da han indstillede sin aktive karriere, fortsatte han med det samme i trænergerningen.

Sammenlagt har han altså været en del af et omklædningsrum i hele 41 år.

Derfor ved han om nogen, hvad der vejer op og ned i omklædningsrum.

Og i Bayern Münchens frygtede spillerne ifølge Babbel, hvad der pludselig kom ud.

– Der var et tillidsbrud, fordi nogle spillere bare ikke længere var i stand til at kommunikere, hvad de tænkte, fordi de var bange for, at alt ville ende i avisen, siger Babbel til mediet.

Julian Nagelsmann blev i april 2021 udnævnt til cheftræner i Bayern München.

Han danner angiveligt stadig par med Lena Wurzenberger.

Sponsoreret indhold