Wanda Nara bryder sammen under ”Vild med dans”: Sætter ord på sin sygdom
LÆS OGSÅ: Fodboldfruen Wanda Nara alvorligt syg: Har fået leukæmi
Det kom som et chok, da Wanda Nara, 36, blev hasteindlagt på hospitalet den 15. juli.
Tre uger senere fortalte Wanda Nara i et interview, at hun havde fået konstateret leukæmi.
I øjeblikket er den argentinske model aktuel i den italienske version af ”Vild med dans”.
Nu har Wanda Nara sat ord på, hvorfor hun er med i det italienske danseprogram.
- Da de inviterede mig til at være med i ”Vild med dans” var mine situation mere stabil.
- Før jeg underskrev kontrakten, spurgte jeg lægerne, hvorvidt jeg kunne underskrive kontrakten, imens jeg modtog behandling. De sagde: ”Ja, 100 procent, gør det”, siger hun ifølge The Sun.
36-årige Wanda Nara er privat gift med Mauro Icardi, som hun også agerer fodboldagent for.
Fodboldagenten og modellen havde dog svært ved at holde tårerne tilbage, da hun i interviewet kom ind på, hvordan hun håber, at hendes ”Vild med dans”-deltagelse kan være et godt eksempel for børnene derhjemme.
- Jeg tror på, at jeg kan være et eksempel for mine børn, når de ser det. Særligt for de yngre af dem, der ikke forstår, hvad der sker med deres mor. De vil føle, at alt er godt.
- Jeg danser for at vise, at alt er godt, siger en grådkvalt Wanda Nara.
Wanda Nara og Mauro Icardi bor til dagligt i Istanbul, hvor Mauro Icardi spiller for Galatasaray.
Parret har sammen to børn, Francesca og Isabella.
Udover Francesca og Isabella har Wanda Nara også Valentino, Constantino og Benedicto som hun fik i sit første ægteskab med fodboldspilleren Maxi López.