Sport12. maj 2024

Willie Kirk bryder tavsheden: Havde forhold til sin spiller

Den nu tidligere Leicester-træner Willie Kirk erkender ”ulovligt” forhold
FILE PHOTO: Soccer Football – Women's Super League – Leicester City v Aston Villa – Pirelli Stadium, Burton upon Trent, Britain – January 19, 2024 Leicester City manager Willie Kirk before the match Action Images via Reuters/Andrew Boyers/File Photo
Will Kirk erkender forhold til en af sine spillere.
 Foto: Ritzau Scanpix

I slutningen af marts kom meddelelsen.

Willie Kirk var blevet fyret grundet brud på adfærdskodeks.

I dagene efter begyndte der så at florere flere rygter om, hvorfor han var blevet fyret.

Blandt rygterne lød det blandt andet, at han skulle have haft et intimt forhold til en af sine spillere.

I et eksklusivt interview med Daily Mail står den tidligere Leicester-træner nu frem og bekræfter, hvorfor han blev fyret.

Og rygtet om forholdet til en spiller var sandt.

– Lige før jul gik jeg med til at mødes med hende personligt. Hun var skadet, så det stoppede mig ikke i at kunne udføre mit job, da jeg ikke kunne udtage hende, fortæller han til mediet og fortsætter.

– Selvfølgelig forsøgte jeg at retfærdiggøre det over for mig selv, hvilket ikke gjorde det rigtigt. Efter jul begyndte vi at ses en gang om ugen, så hun kom her (hjemme hos ham, red.) eller ugen efter kom jeg hos hende.

Spilleren havde ifølge Willie Kirk forsøgt at indlede et forhold tidligere.

Men før skaden afslog han prompte.

Sådan fortsatte det altså ikke, og de to indledte et forhold, som de inderst inde godt vidste var forkert.

Efter en tur til Italien, hvor de valgte at rejse med forskellige fly, gik det for alvor op for dem, at det var for risikabelt.

Og de valgte at holde pause med forholdet.

Desværre for deres romance havde et stabsmedlem i en anden klub opdaget det, og vedkommende rapporterede det videre til deres klub Leicester.

Herefter blev Willie Kirk hevet ind til et møde med klubbens direktør, hvor han blev forholdt til deres forhold.

Her erkendte han, og så gik det en vej.

– Fra jeg erkendte, blev jeg behandlet og følte mig som en kriminel, siger han.

Kort efter fik han en fyreseddel.

Willie Kirk står fast ved, at han først indledte forholdet til spilleren, efter han blev skilt sidste år.

Sponsoreret indhold