Sport6. december 2024

WOJ-BOMB!: NBA-nyhedsguruen Adrian Wojnarowski ramt af kræft

Den ikoniske NBA-nyhedsbreaker er blevet ramt af prostatakræft
Adrian Wojnarowski har fået kræft. 
Adrian Wojnarowski har fået kræft.
 Foto: Instagram

Der er ikke sket en nyhed i NBA, hvis ikke Adrian Wojnarowski har "tweetet" eller skrevet om det først. En såkaldt "Woj bomb", som det er blevet kaldt.

Sådan har tommelfingerreglen lydt i noget nær to årtier, indtil nyhedsbreakeren over dem alle i NBA stoppede i sit job på ESPN i sommer.

Nu afslører hovedpersonen så selv, hvad der kunne ligge til grund for det pludselige og meget overraskende stop. Det gør han i et interview med Sports Illustrated.

Her fortæller han nemlig, at han er blevet diagnosticeret med prostatakræft.

- Når man hører ordet kræft, så tænker man på, at det spiser ens krop op som Pac-man," siger han.

Han slår fast, at det er blevet opdaget forholdsvis tidligt, og at der dermed er fornuftige udsigter.

Det kræver dog, at den nu 55-årige mand lægger sin livstil lidt om, når det kommer til kost, motion og søvn, uddyber han.

Adrian Wojnarowski er især kendt for at "breake", når NBA-stjernerne skifter hold.

Det var også "Woj", der breakede, at danske "Iffe" Lundberg skiftede til Phoenix Suns og dermed blev den første dansker i NBA i 2022.

Sponsoreret indhold