To år er gået siden begivenhederne i første sæson, og tingenes tilstand har ændret sig på begge sider af det lovmæssige spektrum.
Gangsteren Teddy (Alexej Manvelov) er vendt tilbage til sin kriminelle løbebane sammen med Izak. De har dog bevæget sig væk fra den sædvanlige bandekonflikt og er rykket videre til boligbyggeri.
Advokaten Emilys (Josefin Asplund) tidligere arbejdsplads taler dårligt om hende til alle byens firmaer, efter hun forlod dem, så hun har store problemer med at finde nyt arbejde.
På trods af deres forskellige professioner har begivenhederne fra første sæson og tidens løb gjort, at de har fundet hinanden som elskere, men en sådan kombination er svær at få til at holde i længden.
Da hun hører om selskabet Borg Minerals' problemer med at skaffe en byggetilladelse, forsøger hun sig med at udbyde sine tjenester og uregelmæssige metoder. Det giver pote, men problemet er bare, at det er Teddys boligbyggeri, der har tilladelsen til at bygge på jorden.
Det sætter de to venner og elskere på kollisionskurs mod hinanden, og de skal spørge sig selv, hvad der betyder mest for dem: hinanden eller deres arbejde.
Ud over at være i opposition i ejendomskonflikten bakser Emily og Teddy også med personlige problemer.
Med Teddy og Isak væk fra gaderne har en ny, ung bande taget over, og der er mere kaos end nogensinde. De kender ingen grænser, er respektløse og holder bl.a. til ved skolen, hvor Teddys datter går. Emily har derimod endelig opsporet sin mor, der snørede Emily til at overtage hendes gæld på flere millioner. Denne slagmark finder ikke sted i gaderne, men i retslokalet.
Plottrådene væves ind over hinanden og giver en mere og mere trykket situation for vores hovedroller, der kan nå bristepunktet når som helst.
Det giver fremragende drama og presser dem til deres yderste. Mennesker viser deres sande natur i de valg, de foretager sig i kriser, når deres instinkter tager over. Nogle valg er mere overraskende end andre, og det giver interessante indblik i de forskellige karakterer. Som man ved, så har alle valg en konsekvens, og det kan være svært at vide det endelige udfald, før det er for sent.
Vi Elsker Serier har lavet en oversigt over vores favoritter hos C More, som du kan se lige her, hvor du også får de to første uger til C More for 0 kr.!
På C More kan du finde et bredt udvalg af krimiserier, og særligt har streamingtjenesten udmærket sig i nordic noir-genren. De dystre, mørke krimiserier står i kø hos C More, og der er lagt i kakkelovnen til en aften helt ude på kanten af sofaen, hvis du da overhovedet kan se igennem det tæppe, som du har trukket over hovedet!
C More byder også få en række spændende og gode film. Se med hos C More allerede fra i dag!
Top Dog er en voldelig serie, og serien dykker ned i det kriminelle ungdomsmiljø, der virker så ubegribeligt og verdensfjernt, men alligevel ved man, at det er en realitet. Noget, som anden sæson af Top Dog fortæller en spændende historie ud fra er, at man aldrig helt kan blive fri af sin fortid.
Volden i Top Dog har nogle gange en hjerteskærende meningsløshed over sig, og selv om det aldrig bliver et grafisk blodbad, så viser den det lige på og hårdt. Det giver realisme og vægt til volden, og tilbage står familie og venner til offeret, der alt fra bryder sammen til kræver hævn.
Vold avler mere vold, som en af karaktererne siger, og hvis ikke nogen sætter en streg i sandet, så vil det kun fortsætte. De fleste vil sige, at vold ikke løser noget, men når vold er det eneste, man kender, eller den eneste mulighed, der er tilbage, hvad skal man så stille op?
Top Dog er en spændende krimithriller blandet med socialrealisme fra Sveriges bandemiljø og er et pragteksempel på, hvorfor svenske krimier er så populære, som de er.
Anden sæson af Top Dog består af seks afsnit og har netop haft premiere på C More, hvor du efterfølgende kan se ét afsnit om ugen. Hele første sæson af Top Dog er også netop vendt tilbage på C More.