Streaming10. november 2022

6 virkelige skandaler der IKKE er med i "The Crown" sæson 5

Femte sæson af "The Crown" er fyldt godt op med skandaler. Det er dog ikke alt, der har været plads til
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
"The Crown" er fyldt med slibrige skandalehistorier, men det er ikke dem alle, der er noget gennem seriens nåleøje.
 Video: Netflix

Den længe ventede femte sæson af "The Crown" landede onsdag på Netflix, og det har naturligvis fået alverdens royalister til at kaste sig sultent over den dramafyldte serie.

Og nøjagtigt som "The Crown" har gjort det med de forrige sæsoner, er der fyldt godt op med dramatiseringer af historiske begivenheder.

Blandt andet får vi et indblik i, hvad der skete, da dronning Elizabeth i 1992 havde det, hun selv har kaldt sit værste år nogensinde.

Der er dog en række virkelighede skandaler, som skaberne af den prisvindende serie har valgt ikke at tage med i denne omgang.

Vi advarer om spoilere, hvis du endnu ikke har set femte sæson af "The Crown"!

1) Dianas romance med Hasnat Khan

Humayun Saeed som Dr. Hasnat Khan i “The Crown.”
Humayun Saeed som Dr. Hasnat Khan i “The Crown.”
 Foto: Netflix

Efter skilsmissen fra prins Charles havde Prinsesse Diana et forhold med den pakistanske læge Hasnat Khan. Romancen varede i to år fra 1995 til 1997 og skulle eftersigende have været en passioneret affære.

Og selvom "The Crown" både får vist, hvordan parret mødte hinanden på Royal Brompton Hospital, hvor han var læge for en af Dianas venner, samt hvordan de forsøgte at skjule deres romance, så er bruddet mere eller mindre udeladt.

Heller ikke meget om, hvordan parret gik fra hinanden er med i serien. Det er nok noget, der overrasker flere "The Crown"-fans, eftersom bruddet fra Khan var hårdt for prinsessen af Wales.

2) Dianas mor

Elizabeth Debicki som prinsesse Diana i "The Crown".
Elizabeth Debicki som prinsesse Diana i "The Crown".
 Foto: Netflix

Det gjorde det nok heller ikke meget nemmere for Diana, at hendes egen mor, Frances Shand Kydd, eftersigende ikke brød sig om forholdet til den pakistanske læge. Rygterne siger, at den primære årsag var, at hun ikke var begejstret ved tanken om, at Diana var kærester med en muslimsk mand.

Ifølge Dianas tidligere butler, Paul Burrell, kaldte moren hende blandt andet for en "luder" og sagde flere gange, at "Diana legede rundt med fucking muslimske mænd".

Det er denne rift mellem mor og datter, der var årsag til, at Diana ikke var på talefod med sin mor, da hun på tragisk vis døde i et biluheld i Paris i 1997, men femte sæson af "The Crown" har valgt at springe let og elegant hen over denne del af Dianas dramatiske liv.

3) Prins Edward

Det er ikke meget, vi får at se til dronning Elizabeths yngste søn, prins Edward, i den femte sæson af "The Crown".

Der er ellers nok prins Edward-materiale at tage fat på. Den engelske prins lancerede eksempelvis et produktionsselskab, Ardent Productions, i løbet af 90'erne.

Det kan dog være, at vi får serveret lidt mere prins Edward, når vi når frem til sjette sæson. I slutningen af 90'erne giftede prinsen sig nemlig med Sophie Rhys-Jones, og det er der potentielt bedre tv i end at se en prins forsøge sig som producerbaron.

4) Dodi Fayeds danske brud

Khalid Abdalla (tv.) som Dodi Fayed og Salim Daw som Mohamed Al-Fayed i “The Crown.”
Khalid Abdalla (tv.) som Dodi Fayed og Salim Daw som Mohamed Al-Fayed i “The Crown.”
 Foto: Netflix

Det var Dodi Fayed, søn af den egyptiske milliardær Mohamed Al-Fayed, der sammen med Diana mistede livet i et buheld i 1997. Det var dog ikke længe, turtelduerne havde nået at danne par. Blot en måned havde romancen varede, da det hele endte på tragisk vis.

Dodi Fayed, der var kendt som noget af en playboy, havde tidligere været gift med den danske skuespillerinde Susanne Gregard. De dannede par fra 1986 til 1987. Det nævnes der intet om i "The Crown", selvom vi kort lige hører, at han også var forlovet til modellen Kelly Fisher.

Faktisk er det slet ikke meget, vi ser til romancen mellem Diana og Dodi Fayed. De mødte nemlig først hinanden i 1996, og det var først året senere, at hun for alvor fik at godt øje til ham. Så vi skal nok vente på næsten sæson, før vi for alvor får lov til at dykke ned i forholdet mellem Diana og Fayed.

5) Squidgygate

Elizabeth Debicki og Dominic West som Diana og prins Charles.
Elizabeth Debicki og Dominic West som Diana og prins Charles.
 Foto: Netflix

Den famøse tampon-samtale mellem prins Charles og Camilla Barker-Bowles har heldigvis fået skærmtid.

Der er tale om en hemmeligt optaget telefonsamtale, hvor prins Charles ikke lagde skjul på, at han ønskede at være “permanent i Camillas bukser”. Undervejs i samtalen brugte Charles eksemplet med en tampon, hvilket førte til, at sagen blev kendt som “tampon-gate”.

En anden skandalesamtale, der dog er blevet udeladt i denne sæson af "The Crown", er den såkaldte "squidgygate". En telefonsamtale mellem Diana og hendes gode ven, James Gilbey, hvor prinsessen konsekvent bliver kaldt for "Squidgy", mens hun sammenligner sit ægteskab med en britisk sæbeopera.

I samme samtale delte Diana også sin bekymring for, at hun potentielt kunne være gravid. Det var The Sun, der i 1992 publicerede en artikel med den personlige samtale, men det hører vi altså intet om i femte sæson.

6) Prinsesse Annes bryllup

Claudia Harrison som prinsesse Anne i "The Crown". 
Claudia Harrison som prinsesse Anne i "The Crown".
 Foto: Netflix

Prinsesse Anne har lagt navn til en hel del royale skandaler, og i 1992 gjorde hun det så igen, da hun lod sig skille fra sin mand, Mark Philips.

Det er i denne sæson skuespilleren Claudia Harrison, der spiller rollen som prinsesse Anne, men hverken skilsmissen eller årsagen til den bliver vist i "The Crown".

Heller ikke forholdet til den næste mand, Timothy Laurence, får vi noget indblik i. Dog lige med undtagelse af en scene, hvor prinsesse Anne meddeler dronningen, at hun skal giftes med Laurence.

"The Crown" sæson fem kan streames på Netflix.

Se traileren til den nye sæson af "The Crown" øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold