Streaming7 timer siden

Ærlige Serena fra "Landmand søger lærlighed": Der blev kysset

Seerne fik ikke lov at se det, men nu afslører landmanden, at det blev mere romantisk på weekendturen.
Serena var ikke i tvivl om, at det var Lasse, der havde stjålet hende hjerte.
Serena var ikke i tvivl om, at det var Lasse, der havde stjålet hende hjerte.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Single Stephanie Siguenza bestormet af gamle mænd

Da kameraerne rullede blev der holdt lidt i hånd, men selvom der var en skøn kemi og varme blikke mellem Serena og Lasse, da de var på romantisk weekend, så fandt seerne aldrig ud af, om de to gik skridtet videre og kyssede.

Det var der en helt særlig grund til.

- Man ser ikke, vi kysser, vi havde aftalt, at et kys skulle komme, når det føltes naturligt for os, siger 28-årige Serena til SE og HØR.

- Produktionen havde forsøgt at få et kys ud af os på kamera, men det var ikke der, vi var, fortæller den sønderjyske landmand.

Det var dog ikke lysten, der manglede, og om aftenen, da parret var alene, udviklede romantikken sig.

- Da vi var kommet i seng, lå vi og puttede og snakkede og så kom der pludselig kys, afslører Serena.

- Det føltes meget naturligt og sikkert. Der var ikke noget farligt i det overhovedet. Det var stille og roligt og kom i vores tempo, fortæller hun om den romantiske aften.

BLU Productions. Landmand søger kærlighed. Hos Serena. Nordborg og Sønderborg.
Det var den 33-årige Lasse, der endte med at stjæle Serenas hjerte.
 Foto: Anders Brohus/ TV 2

Efter weekendopholdet er der tydeligvis kommet varmere følelser mellem 33-årige Lasse og Serena, der begge giver udtryk for, at de har flere forventninger til deres forhold.

- Mine følelser var helt klart forstærkede. Jeg syntes, han var virkelig sød og dejlig. Jeg følte mig godt tilpas i hans selskab. Jeg havde lyst til at se ham med det samme igen, husker Serena.

Lasse havde det på samme måde.

- Mine følelser for Serena bliver stærkere, fordi nu er der bare den der tosomhed. Det er bare os, og man kan snakke mere, da man ikke skal tænke på at give plads til andre, der også gerne vil have taletid, afslører bejleren Lasse.

I næste uge kan du se det sidste afsnit af ”Landmand søger kærlighed” på TV2 Play, mens du må vente helt til 5. november med at se afgørelsen på TV2, da en fodboldkamp har skubbet det populære kærlighedsprogram.

Sponsoreret indhold