Amalie Szigethy: Derfor sagde jeg ja til nyt tv-program
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy tilbage på skærmen: Går helt tæt på hendes kærlighedsliv
Har du savnet hele Danmarks realityprinsesse, så er der masser af gode ting i vente.
Amalie Szigethy er nemlig meget snart klar med sin nye realityserie "Amalie - Mit Kaotiske Kærlighedsliv", og hvis man skal tro tv-divaens seneste Instagram-opslag, så skal seerne gøre sig klar på noget af en livsfilosofisk omgang.
Den 32-årige Szigethy stiller nemlig de helt store, eksistentielle spørgsmål såsom:
Hvornår bliver livet nemt? Hvornår er man lykkelig? Bliver det overhovedet nemt? Og kan man overhovedet opnå lykke?
En hurtig rundspørge blandt Kierkegaard, Nietzsche, Sartre og Camus konkluderer, at nej, livet bliver aldrig nemt. Men måske Amalie når frem til et andet svar end de klassiske eksistensfilosoffer, når programserien har premiere senere på sommeren.
Amalie lover nemlig at lukke seerne helt ind i livet med børn, familie og forhold.
- Det har ikke været nemt, men det har også været dejligt og fantastisk, fortæller hun sine 243.000 Instagram-følgere i et opslag, hun har delt torsdag aften.
- Jeg har sagt ja, fordi det her var MIN chance, min dagbog, det mit liv og min vej og for helvede jeg er da mega nervøs, fordi det kommer tæt på.
- I får mig uden filter, og I får mit hjerte, lover Amalie også.
"Amalie - Mit Kaotiske Kærlighedsliv" har premiere den 23. august 2024 med tre episoder på Prime Video.
Se hele Amalies opslag her: