"Breaking Bad"-stjernen Mark Margolis er død
LÆS OGSÅ: "Better Call Saul"-stjernen Bob Odenkirk stabil efter kollaps
Efter kort sygdom er "Breaking Bad"-skuespilleren Mark Margolis gået bort.
Ifølge flere international medier var den 83-årige stjerne kortvarigt indlagt på et sygehus i New York, før han døde.
Mark Margolis blev kendt for sin rolle som skurken Hector Salamanca i "Breaking Bad" - og senere i opfølgeren "Better Call Saul".
Planen var ellers, at skuespilleren alene skulle være med i nogle få afsnit, men han blev hængende og udviklede sin rolle til noget meget større.
Hans figur, Hector Salamanca, fik til sidst et voldsomt endeligt i "Breaking Bad", da han sprængte en bombe under sin kørestol i forsøget på at tage livet af en rival, der ville dræbe ham på plejehjemmet.
Senere kom Hector som nævnt tilbage i "Better Call Saul", der tidsmæssigt ligger før "Breaking Bad" i sin fortælling.
Mark Margolis havde også en rolle sammen med Al Pacino i filmhittet "Scarface".