Britneys lillesøster er færdig - igen, igen: Jamie Lynn Spears dropper ud af realityprogram
LÆS OGSÅ: Jamie Lynn Spears: Britney var irrationel, utilregnelig og paranoid
Hvis nogen forstår at gøre lynkarriere inden for diverse realityprogrammer, så er det Britneys 32-årige lillesøster, Jamie Lynn Spears.
Det er ikke mange måneder siden, hun blev stemt ud af "Dancing With the Stars" efter kun to omgange på dansegulvet, og nu er hun så også ude af junglen.
"Sweet Magnolias"-stjernen havde nemlig sagt ja til at deltage i den britiske version af "I'm a Celebrity Get Me Out of Here", men det blev til et pludseligt farvel.
- Jamie Lynn Spears har forladt "I'm A Celebrity Get Me Out of Here" af sundhedsmæssige årsager, lyder den officielle forklaring fra ITV ifølge Sky News.
- Hun har været en fantastisk lejrkammerat, som har triumferet og knyttet bånd med hendes medkendisser.
Den yngste Spears-søster havde da heller ikke været i junglen i mange dage, før hun truede med at droppe ud. Hun savnede simpelthen sine børn for meget.
I et afsnit, der blev sendt i sidste uge, meddelte Jamie Lynn de andre deltagere, at det var meget svært for hende at være så langt væk fra familien.
Annonce: Køb Britneys bog med rabat
Du kan købe "Min egen stemme" af Britney Spears med rabat.
Brug rabatkoden SEOGHØR5 og få 5 procent i rabat. Bogen er set til 199,45 kr.
Rabatten lægges oven i den rabat, du ofte får, når du køber bøger hos os.
Vi skændes, men...
Jamie Lynn Spears nåede også at blive grillet lidt omkring det anspændte forhold til sin verdensberømte storesøster, Britney Spears.
- Hun er en god storesøster, det er hun. Ja, jeg elsker hende. Vi har haft vores kampe. Det har hele verden set, lød det fra den forhenværende Nickelodeon-stjerne i et af realityprogrammets episoder.
- Jeg har lært ikke at tale om det offentligt. Men, I ved, familier skændes. Vi gør det bare bedre end de fleste.
Jamie Lynn Spears, som Britney tidligere har beskrevet som "forkælet", nåede at true med at droppe ud af det britiske realityprogram adskillige gange.
Fans undrer sig dog over, at poplegendens lillesøster overhovedet har valgt at melde sig til junglekonkurrencen.
Det er nemlig ikke længe siden, at "Zoey 101"-skuespilleren droppede ud af realiykonkurrencen "Special Forces: World's Toughest Test" med begrundelsen, at hun savnede sin børn for meget.
"I'm a Celebrity Get Me Out of Here!" er i skrivende stund ikke tilgængeligt på danske streamingplatforme.