Streaming27. september 2023

"Carmen Curlers" vender tilbage

Snart ruller den populære DR-serie over skærmen igen
Morten Hee Andersen vender tilbage i rollen som Axel i "Carmen Curlers".
Morten Hee Andersen vender tilbage i rollen som Axel i "Carmen Curlers".
 Foto: Jesper Sunesen

Endnu en sæson af "Carmen Curlers" kommer til at rulle over skærmen på DR.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

I 1965, hvor anden sæson begynder, lægger et amerikansk skønhedsfirma en stor ordre, som giver den danske fabrik vokseværk.

Axels ambition er at sælge sine curlere til hele verden, og han lægger sig derfor i selen, for at alt skal gå godt med amerikanerne.

Men det er ikke kun ene successer, som Axel og Birthe vader i. For sideløbende med den store ordre skal Birthe håndtere et muligt oprør fra medarbejderne på fabrikken. De kræver bedre arbejdsvilkår og bedre ledelse.

Sæson to får premiere den 13. oktober på DRTV og den 15. oktober på DR1 klokken 20.

Morten Hee Andersen indtager hovedrollen sammen med Maria Rossing. Derudover medvirker Nicolai Jørgensen, Fanny Leander Bornedal, Lars Ranthe, Mille Lehfeldt og Christian Tafdrup.

Sponsoreret indhold