Dato afsløret: Nu kommer sæson seks af "The Crown"
Læs også: Dronning Elizabeths værste år: Her er virkelighedens "The Crown"-skandaler
Mandag kunne Netflix afsløre længe ventet nyt om hitserien "The Crown".
Serien om det britiske kongehus vender nemlig tilbage med sjette og sidste sæson om blot få måneder.
Det skriver Netflix.
Mere præcis er der tale om november, hvor den første af to dele har premiere.
Første del kommer på Netflix torsdag den 16. november, mens anden del bliver tilgængelig en måned efter den 14. december.
Den sjette sæson omhandler episoder fra 1997 til 2005 i det britiske kongehus.
Her kommer seerne til at følge forholdet mellem prinsesse Diana og Dodi Fayed i den første del, inden den tragiske ulykke i Paris 1997.
I anden del af sæsonen følger seerne over seks afsnit prins Williams liv efter sin mors død.
Sjette sæson af "The Crown" har blandt andet optaget scener ved Northpoint Cafe i St Andrews, som eftersigende er der, hvor Kate regelmæssigt mødte prins William til en romantisk kop kaffe.
De første billeder fra "The Crown" sæson seks
Det er to nye stjerne før, der har rollerne som William og Kate, nemlig den 21-årige McVey og den 19-årige Meg Bellamy.
Men derudover kan vi se frem til at se Imelda Staunton ("Harry Potter & Fønixordenen") som dronning Elizabeth, mens prinsesse Margaret spilles af Lesley Manville ("Maleficent"), prins Philip spilles af Jonathan Pryce ("The Two Popes"), prinsesse Diana spilles af Elizabeth Debicki ("The Great Gatsby") og prins Charles spilles af Dominic West ("The Affair").
"The Crown" sæson 1-5 kan streames på Netflix.