Streaming22. juli 2024

”De sjældne danskere” vender tilbage i femte sæson

15. august er der premiere på TV 2’s program om seks danskere, der er født med sjældne og alvorlige sygdomme

Mød børnene fra "De sjældne danskere" sæson fem

LÆS OGSÅ: Rikke fra "De sjældne danskere": Jeg er blevet skilt

Til august vender et af TV 2’s mere populære programmer tilbage på skærmen, når ”De sjældne danskere” får sin femte sæson.

Her følger vi igen Noor og Nalina, Konrad, Mille og Mathilde, mens treårige Hailey er nyt ansigt.

Overskriften for den kommende sæson er ”store forandringer” for alle børnene.

Konrad og Hailey får store og risikable operationer, der vil komme til at ændre deres udseende for altid, men som også vil hjælpe dem ud af potentielt livsfarlige situationer.

Mathilde og Noor er gået gennem en stor udvikling, siden sidste sæson. Begge har fået sprog og personlighed, men har stadig deres at kæmpe med.

Endelig er der Mille og Nalina, der nærmer sig teenagetiden og med alderen kommer der mere selvbevidsthed – blandt andet om at man er en smule anderledes end sine jævnaldrende.

Heldigvis kan en tur til Holland hjælpe på det, for her møder Mille for første gang andre børn som hende selv.

”De sjældne danskere” får premiere 15. august på TV 2 og TV 2 Play.

Sponsoreret indhold