Streaming7 timer siden

De spillede alle rollen som Daniel Skjern i "Matador": Så hårdt var livet ved dem

Flere skuespillere, der spillede rollen som Daniel Skjern i Matador, har oplevet stor modgang
Kristian Steen Rem i rollen som lille Daniel. Her ses han med sin tv-far Mads Skjern, spillet af Jørgen Buckhøj.
Kristian Steen Rem i rollen som lille Daniel. Her ses han med sin tv-far Mads Skjern, spillet af Jørgen Buckhøj.
 Foto: DR

De spillede alle rollen som den usikre dreng Daniel, der kæmpede for at få fars accept og anderkendelse – men uden held.

Også i det virkelige liv kæmpede ”Daniel Skjern”-skuespillerne fra Matador med livet.

27. maj 2020 døde Niels Martin Carlsen i en alder af blot 69 år.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-03/72564801.jpg
Niels Martin Carlsen (til højre) i rollen som den voksne Daniel Skjern.
 Foto: DR

Niels Martin Carlsen spillede rollen som den voksne Daniel Skjern, der drømte om at blive modeskaber – og selvfølgelig opnå sin fars accept.

Trods sin succes som Daniel Skjern i Matador droppede Niels Martin Carlsen skuespilkarrieren. Han led nemlig af sceneskræk.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/niels_martin_carlsen.jpg
Niels Martin Carlsen.
 Foto: Aller Media

- Jeg frygtede, at jeg ikke kunne huske replikkerne, og kom pludselig til at tvivle på, om jeg kunne gennemføre rollen. Så jeg gik ned med flaget, sagde han i 2007 til SE og HØR.

I stedet fik Niels Martin Carlsen job som taxachauffør, og det var faktisk ham, der kørte Lise Nørgaard (Matadors manuskriptforfatter, red.) hjem, sidste gang hele Matador-holdet mødtes.

Jacob Dalgaard: Døde af svigt

I februar 2016 døde Jacob Dalgaard, der fik rollen som Mads Skjerns usikre søn Daniel som tiårig.

Han blev blot 47 og døde ifølge en barndomsveninde som følge af svigt.

- Hvis Jacob havde fået hjælp, så var han ikke død. Det var mangel på omsorg, der gjorde, at Jacob døde. Jeg synes, han burde have været indlagt, for han havde det så skidt til sidst, fortalte barndomsvennen Majbrit Høyrup dengang til BT.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-03/DR-0234142.jpg
Jacob Dalgaard i rollen som den usikre Daniel Skjern.
 Foto: DR

Jacob Dalgaard døde den 10. februar 2016, 47 år gammel – efter et liv, der bød på mange bump undervejs. Som lille dreng blev hans forældre skilt, og efterfølgende begik hans far selvmord: Noget der slog Jacob Dalgaard ud af kurs.

Det har han tidligere fortalt i et interview med BT:

- Jeg var med i Matador på det tidspunkt, da min mor og far ikke havde det godt sammen og var ved at flytte fra hinanden. Senere hen tog min far livet af sig selv. Det hele var et kaos, fortalte Jacob Dalgaard og tilføjede, at faderens død betød, at han droppede ud af jurastudiet og aldrig fik sig en uddannelse.

Jacob Dalgaard var en ud af fire skuespillere, der portrætterede Daniel Skjern i den populære serie om Korsbæk. Flere af de andre skuespillere har ligesom Jacob Dalgaard mødt modgang på deres vej.

Kristian Steen Rem
Kristian Steen Rem spillede rollen som Daniel Skjern i de første seks afsnit af "Matador".
 Foto: Ole Buntzen/Ritzau Scanpix

Kristian Steen Rem: Ramt af ulykke

Kristian Steen Rem spillede den første Daniel Skjern – og huskes blandt andet for scenen, hvor han sidder på trappestenen og venter på sin far. For ham var det svært at slippe rollen som Daniel, efter at kameraerne blev slukket.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-03/6522255-%281%29_0.jpg
Kristian Steen Rem i rollen som lille Daniel. Her ses han med sin tv-far Mads Skjern, spillet af Jørgen Buckhøj.
 Foto: DR

Han kom ud for både en trafikulykke og en ulykke, hvor han fik en tung seng ned over sig, da han skulle bære den ned fra første sal.

Efter en længere sygemelding uddannede Kristian Steen Rem sig til blikkenslager, lige som han også har arbejdet med psykisk syge og som fængselsbetjent.

Sponsoreret indhold