Streaming9. december 2024

Den sande historie om "Matador": Var dette årsagen til, Mads Skjerns første hustru døde?

Før Mads Skjern mødte Ingeborg, var han gift med en anden hustru. Seeren får dog aldrig svar på, hvorfor Mads Skjerns første hustru døde – men det afsløres tilsyneladende i det originale manuskript til ”Matador”
Det originale manuskript til ”Matador” afslører tilsyneladende, hvorfor Mads Skjerns første hustru gik bort i en alt for ung alder. 
Det originale manuskript til ”Matador” afslører tilsyneladende, hvorfor Mads Skjerns første hustru gik bort i en alt for ung alder.
 Foto: DR

LÆS OGSÅ: Den sande historie om ”Matadors" Ulla Henningsen: Anne Linnets elskerinde

I 1929 ankom han til den søvnige by Korsbæk – kun med sønnen Daniel i den ene hånd og sin brune kuffert i den anden.

Undervejs i Drs hitserie ”Matador” finder vi ud af, at den driftige Mads Skjern – der hurtigt får succes i byen og senere bliver gift med grisehandlerens datter Ingeborg – på tragisk vis mistede sin første hustru, da Daniel var ganske lille.

Men vi får aldrig svar på, hvorfor hustruen døde.

Svaret kan dog findes, hvis man kigger et andet sted – nemlig på fansiden Matadoronline.

Siden har samlet utallige facts om serien, der som bekendt endte med at blive et vaskeægte stykke Danmarkshistorie.

Og her kan man altså finde svaret på, hvad der tog livet af Mads Skjerns første hustru.

I det originale manuskript til femte episode, findes en scene – som altså aldrig blev filmatiseret – hvor Kristen Skjern fortæller Ingeborg, hvorfor Mads Skjerns første hustru gik bort.

Her fortæller Kristen, at Mads Skjerns kone fik tuberkulose og døde på et sanatorium, få måneder efter Daniels fødsel, og at dette er årsagen til, at Mads Skjern er så bekymret for Ingeborg, da hun er blevet gravid med parrets første fælles barn.

- Åh nej – men hvorfor er han også sådan, at han ingenting siger, skulle Ingeborg efter sigende have sagt i scenen, som altså ikke blev en del af femte episode, der bærer titlen ”Den enes død”. Det pågældende afsnit blev første gang vist 9. december 1978.

Sponsoreret indhold