”Den sorte svane” slår ”Forræder” og ”Badehotellet” i seertal
Der er ingen tvivl om, at danskerne i højere grad ser tv via streaming end tilfældet var for blot få år siden.
Heller ej er der tvivl om, at det er DR og TV 2, der sidder tungt på streamingtronen i Danmark, mens andre tjenester som Netflix, Viaplay, Disney+, HBO og Discovery+ må nøjes med de næste pladser i kapløbet om danskernes opmærksomhed.
Det fremgår af en rapport fra TV 2, der har kortlagt danskernes streamingvaner de seneste tre måneder.
Dykker man ned i de tal, vil man se, at DR og TV 2 formåede at score over en million seere til et program hele 36 gange i andet kvartal af 2024.
Mest set er dokumentaren ”Den sorte svane”, der i gennemsnit fangede 2,2 millioner danskeres interesse per program.
Herefter følger finalesæsonen af ”Badehotellet”, der samlede 2,1 millioner seere på tværs af de ni episoder.
Lidt længere nede på listen findes ”Forræder”, der er blevet set af 1,2 millioner på tværs af broadcast og streaming.
Også hos DR har man haft et godt kvartal. Både dokumentaren ”Sexisme i musikbranchen” og underholdningsprogrammet ”Forsvundne arvinger” har samlet mere end en million seere per afsnit.
Den vildeste fremgang i streaming skal ses i den samlede pakke, da de 36 millionprogrammer skal holdes op imod et enkelt program i 2023, der formåede at samle flere end en million seere i andet kvartal.
Det drejede sig om første episode af ”Linde på Langeland” på TV 2.