Streaming23. februar 2023

DR-hit søger deltagere: "De dyre piger" vender tilbage med helt nyt koncept

Lige nu søger Danmarks Radio deltagere til tredje sæson af hitprogrammet
Det lader ikke til, at disse fem kvinder bliver en del af den kommende sæson.
Det lader ikke til, at disse fem kvinder bliver en del af den kommende sæson.
 Foto: BLU

Noget tyder på, at den kommende sæson af “De dyre piger” bliver en anelse anderledes, end vi er vant til.

Lige nu leder DR nemlig efter deltagere til en sæson tre af programmet – og her mere end blot antyder den nye titel, at også drenge kan melde sig på banen.

– Til sæson 3 af “De Dyre Piger (og Drenge)” leder vi efter unge mellem 20 og 30, der lever en eksklusiv livsstil, skriver DR (link fjernet)blandt andet.

Det lader dog til, at der er flere konceptændringer i vente, når successerien atter ruller over skærmen:

– Denne gang sætter vi ikke fokus på, at der kan være en bagside af medaljen, for det behøver der absolut ikke at være.

I de to foregående sæsoner fulgte seerne en håndfuld unge kvinder, der i den grad gjorde deres bedste for at jonglere deres til tider lidt ensomme ungdom, mens de samtidig havde som førsteprioritet at opretholde det perfekte image på Instagram.

Men måske er det ikke helt sådan, den kommende sæson af “De dyre piger og drenge” bliver:

– Vi søger jer, der har knoklet for at leve en eksklusiv livsstil – eller blot gør det, fordi I kan. Jer, der går meget op i jeres udseende og at stå skarpt, der sætter pris på luksus og gode oplevelser – og som samtidig bruger mange penge.

– Jer, der har taget et bevidst valg om at være luksusnydere – og samtidig ikke er bange for at vise det og dele det på sociale medier, lyder beskrivelsen af de kommende deltagere.

Kunne du tænke dig at blive en del af tredje sæson af DR-hittet? Så kan du ansøge her.

Sponsoreret indhold