Streaming3 timer siden

Du skal ikke vente længe: Årets store seriehit "Nobody Wants This" vender snart retur

Adam Brody og Kristen Bell spiller hovedrollerne i den romantiske serie "Nobody Wants This", og fans skal ikke vente længe på den næste sæson
"Nobody Wants This" har været en kæmpe streamingsucces.
"Nobody Wants This" har været en kæmpe streamingsucces.
 Foto: Netflix

LÆS OGSÅ: Skal han være den nye Dumbledore i "Harry Potter"-serien?

Netflix-serien "Nobody Wants This" har været et af årets helt store seriehits siden premieren i september.

Allerede en måned efter kom det frem, at Netflix havde givet grønt lys til en sæson mere af det romantiske drama, og i modsætning til ventetiden på hits som "Stranger Things" sæson fem, så skal fans ikke vente længe.

Sådan lyder det i hvert fald fra den ene hovedrolleindehaver, Adam Brody, i et interview med Variety.

- Vi optager til februar og forhåbentlig udkommer det til september næste år, siger han.

Også Kristen Bell bekræfter, at der ikke burde gå mange måneder, før de starter optagelserne - selvom manuskriptforfatterne ikke er helt færdige.

- Forfatterne har været i gang i omkring en måned. Sæsonen er groft skitseret, og jeg er meget tilfreds, siger hun.

Netflix-serien er skabt af den amerikanske kendisdatter og tidligere realitystjerne Erin Foster. Hun har tidligere fortalt, at serien er baseret på hendes eget liv.

Serien følger Joanne (Kristen Bell), en podcastvært, der uventet falder for Noah (Adam Brody), en rabbi. De navigerer i udfordringerne ved deres forskellige baggrunde, særligt Joannes beslutning om at konvertere til jødedommen for at være sammen med Noah, samt deres kamp for at blive accepteret af Noahs traditionelle familie.

"Nobody Wants This" sæson et kan streames på Netflix nu.

Sponsoreret indhold