Streaming6 timer siden

Efter "I hus til halsen": Sådan går det Mette og Gert i dag

Mette og Gert deltog i "I hus til halsen" for at komme af med huset, inden Mette om få år er alene. Nu giver parret en status på Gerts uhelbredelige kræftsygdom
Mette og Gert fra "I hus til halsen" har få år tilbage sammen, fordi Gert er syg med uhelbredelig kræft.
Mette og Gert fra "I hus til halsen" har få år tilbage sammen, fordi Gert er syg med uhelbredelig kræft.
 Foto: Matias Brenø Olsson

Der var våde øjne i de danske hjem, da sæsonpremieren på "I hus til halsen" gled over skærmen i sidste uge. Her fortalte en berørt Gert, hvor meget det lå ham på sinde at få huset solgt, inden Mette stod med det alene. Han er nemlig blevet spået fem års levetid efter en uhelbredelig kræftdiagnose.

Til BILLED-BLADET fortæller parret nu, hvor stor påvirkning sygdommen har på hverdagen.

- Vi går til tjek hver tredje måned. Det styrer vores liv, for man holder vejret, når man får svaret på blodprøverne. Lige så snart, tallet stiger, skal Gert i gang med kemoterapi igen. Men han har lige været til tjek, og det ser heldigvis fint ud, fortæller en berørt Mette og tilføjer:

- Vi nyder den tid, vi har sammen, og vi elsker hinanden lige så meget, som vi gjorde fra den første dag, vi så hinanden.

Gert modtog den hårde melding om kræftsygdommen for to år siden. Og selv om han nu skulle have mindre end fem år tilbage, er han og Mette glade for, at den lige nu ikke udvikler sig.

Derudover fortæller parret, at de er flyttet i rækkehus i Hinnerup, efter huset blev solgt to dage efter optagelserne til "I hus til halsen".

Det er en kæmpe lettelse for Mette og Gert, som nu fokuserer på at nyde hinanden. I slut maj skal de besøge deres rumænske svigersøns hjemland på en ferie med familien.

Sponsoreret indhold