Streaming18. maj 2023

Efter skræmmende og voldsomt vejr: "Over Atlanten"-deltagere er kommet sikkert i havn

Rejsen er ikke gået helt som planlagt for deltagerne i programmet "Over Atlanten", hvor et voldsomt vejr har ændret planerne undervejs
Besætningen ombord på skibet er nu kommet sikkert i land i det portugisiske øhav. nbsp;
Besætningen ombord på skibet er nu kommet sikkert i land i det portugisiske øhav.
 Foto: Discovery

Da holdet af kendte danskere d. 3 maj hoppede på skibet ved Guadeloupe i Caribien, var planen, at man skulle rejse med retning mod Lissabon i i Portugal.

Desværre havde besætning ikke for alvor vind i sejlene – eller måske havde de for meget vind i sejlene.

I hvert fald måtte planerne lægges om, da et voldsomt vejr pludselig ramte og gjorde rejsen usikker for besætningen.

Derfor tog kaptajnen, Jesper Bank, samt produktionsholdet bag programmet den beslutning, at omlægge ruten og kommandere skibet og besætningen af kendte mod havn på den portugisiske øgruppe Azorerne.

Dette for ikke at tage chancer med besætningens sikkerhed og tvivsel ombord.

Trods noget af et chok og en ubehagelig oplevelse rigere, så er skibet nu sikkert i havn og programmets deltagerne, produktionsholdets og besætningen har fast grund under fødderne igen.

– Min førsteprioritet som kaptajn er at sørge for, at alle kommer sikkert i havn. Det var min klare vurdering, at det ikke var forsvarligt at fortsætte turen gennem uvejret mod Lissabon med udsigt til vejrforhold, der ville have betydet, at flere skulle surres fast til køjen under dæk, fortæller skibets kaptajn, Jesper Bank, ifølge en pressemeddelelse fra Discovery.

Kaptajnen fortæller ligeledes, at det altså ikke kun har været en hård tur for besætningen grundet deres uvante rolle på et skib. Det ville det have været for langt de fleste.

– Det var for selv erfarne sejlere blevet en meget hård tur. Havde vi forsøgt at sejle igennem, var vi blevet mødt af meget høje, men korte bølger, hvilket havde betydet at vi var blevet kastet rundt. Så det var godt, at vi befandt os tæt på Azorerne og ikke midt på Atlanterhavet, uddyber Jesper Bank.

Deltagerne i sæson 4 af Over Atlanten er tv-værten Sarah Grünewald, Rosa Kildahl fra Den Store Bagedyst og Vild med Dans, musiker og rapper Branco, Youtuber Rasmus Brohave, skuespiller Jonathan Harboe og kok Nikolaos Strangas.

Over Atlanten bliver sendt på Kanal 5. Programmet er produceret af Strong Productions.

Sponsoreret indhold