Efter voldsom utroskabsskandale: Fans får første kig på vanvittig "Vanderpump Rules"-reunion
LÆS OGSÅ: "Vilde billeder: ”Vanderpump Rules”-stjernen Raquel Leviss tæsket af medstjerne
Der har lige siden begyndelsen været masser af drama at hente i det amerikanske realityprogram "Vanderpump Rules", der følger en række unge, lækre menneskers liv i Los Angeles.
Her arbejder de på Lisa Vanderpumps fine restauranter, men det forløber absolut ikke uden problemer.
Senest har utroskabsskandalen mellem Tom Sandoval og Raquel Veiss trukket massive overskrifter i flere måneder, og det er faktisk så vild en omgang, at den kommende reunion forventes at være prikken over i'et i en realitysæson, der har budt på et drama bedre noget, som Adam Price nogensinde vil kunne forfatte.
Om ganske få uger lander konklusionen på den tiende sæson af "Vanderpump Rules", hvor hele det labre realityhold er samlet for at diskutere utroskabsdramaet, der betød, at Sandoval blev smidt ud af sit og kærestens, Ariana Madix, fælles hus.
- Jeg kan ikke komme i tanker om to mere forfærdelige mennesker. Det kan jeg ikke, lyder det fra en hulkende Madix i den nye trailer til reunionafsnittet, som netop er landet.
Fandt upassende beskeder
Tom Sandoval og Raquel Veiss skulle eftersigende have "kommunikeret på upassende vis i månedsvis" og indledt en affære, der varede i mere end et halvt år.
Noget, der ifølge People, blev opdaget, da Ariana fandt upassende beskeder og billeder af Raquel på kærestens telefon.
- Hun så slet ikke det her komme. At hun er knust dækker slet ikke, hvordan hun har det. Det her er en, hun troede, hun kendte. En, som hun havde planlagt at bruge resten af sit liv med.
Tom Sandoval har efterfølgende forsøgt at undskylde over for sine mange Instagram-følgere.
- Jeg forstår og fortjener jeres vrede og skuffelse imod mig, men please lad Schwartz, mine venner og familie være, skriver han i et længere opslag, hvor han også beder fans om ikke at boycutte den bar, han er medejer af.
Det er dog ikke det eneste drama, der forventes at blive rusket op i.
Også skilsmissen mellem Katie Maloney og Tom Schwartz og uvenskabet mellem Raquel, Lala Kent og Scheana Shay skal vendes.
Showets vært, Andy Cohen, har tidligere udtalt, at han aldrig har oplevet en så voldsom reunion som denne, så det er sikkert at antage, at der er masser af drama at se frem til.
"Vanderpump Rules" kan streames på hayu.
Se traileren til det kommende afsnit øverst i artiklen.