Endelig! Netflix afslører premieredatoen på ny sæson “You”
For et halvt år siden kunne fans af Netflix’ psykologiske thrillerserie klappe i hænderne over, at optagelserne til den fjerde sæson endelig var skudt i gang.
Faktisk har jublen over en fjerde sæson stået på længe.
For nyheden om, at Penn Badgley, der brillerer i rollen som den kyniske og morderiske Joe Goldberg, ville fortsætte i en fjerde sæson, lød kort inden den tredje sæson overhovedet blev vist i oktober sidste år.
Men nu er ventetiden ENDELIG ved at være forbi.
Tidligere på ugen kunne Netflix nemlig endelig afsløre, at den kommende fjerde sæson får premiere i starten af det nye år, og at den desuden bliver delt i to.
Det annoncerer de på deres officielle Instagram-profil for serien.
– Hello, Joe er tilbage – men denne gang, vær venlig at kalde ham for professor Jonathon Moore, skriver de indledningsvist til teaseren, der muligvis vil få det til at løbe koldt ned ad ryggen hos de fleste.
Artiklen fortsætter under videoen
I klippet bliver det slået fast, at det for alvor er slut med den charmerende – om end ganske ubehagelige – Joe Goldberg, der i de tidligere sæsoner har klaret sig gennem livet som både boghandler og butiksmedarbejder.
Men hvordan han klarer sig som den profilerede professor Jonathan Moore, ja, det kan kun tiden vise.
Artiklen fortsætter under billedet
Den første del af sæson fire får premiere den 10. februar 2023, mens den anden del af den fjerde sæson kan ses fra den 10. marts 2023.