Streaming8. maj 2024

Er de eller er de ikke? Nu svarer "Bridgerton"-stjernerne Nicola Coughlan og Luke Newton på kæresterygterne

Internettet har de seneste uger været fyldt med kæresterygter om "Bridgerton"-stjernerne Nicola Coughlan og Luke Newton, men er der mon noget om det?
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Se traileren til sæson tre af "Bridgerton".
 Video: Netflix

LÆS OGSÅ: Netflix afslører premieredato: Nu kommer sæson tre af "Bridgerton"

Seriefans er ved at være godt klar til premieren på den nyeste sæson af den populære ungdomsserie "Bridgerton".

Denne gang følger vi Penelope Featherington og Colin Bridgerton i deres potentielle romance, men den stærke kemi mellem virkelighedens skuespillere Nicola Coughlan og Luke Newton har åbenbart været mere end overbevisende.

Siden den 31-årige Newton og den 37-årige Coughlan dukkede op hånd i hånd til den australske forpremiere i Bowral i april, har fans spekuleret i, om de mon er faldet for hinanden.

Det er blandt andet dette øjeblik, der har sat gang i rygterne.
Det er blandt andet dette øjeblik, der har sat gang i rygterne.
 Foto: Netflix

Men fans må acceptere, at der kun er tale om formidabel kemi på skærmen. En kilde tæt på de to skuespillere bekræfter nemlig, at de ikke er kærester.

De er i stedet "bare venner" og "støtter hinanden som kollegaer", lyder det fra kilden ifølge People.

Coughlan kunne ved den australske premiere afsløre, at det bestemt ikke var svært for dem at støbe et overbevisende tv-par sammen.

Luke Newton og Nicola Coughlan udgør hovedrollerne i tredje sæson af "Bridgerton".
Luke Newton og Nicola Coughlan udgør hovedrollerne i tredje sæson af "Bridgerton".
 Foto: Liam Daniel/Netflix

– Vi har kendt hinanden i fem år nu, og folk spurgte, 'Hvad gjorde I for at opbygge kemi?' Og jeg var sådan, 'Vi stoppede bare med at undertrykke det, og så var det fint, vi behøvede ikke at gøre noget'.

Første del af den nye "Bridgerton"-sæson har premiere på Netflix den 16. maj, mens anden del får premiere den 13. juni.

Se traileren til "Bridgerton" sæson tre øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold