Forsvarer far: Sonny har ikke fået mén

LÆS OGSÅ: Sonny Fredie Pedersen medvirker i stor amerikansk film med Jamie Foxx
Hvis du har tænkt dig og danse og gå på den måde, så kommer du aldrig til at lære pasodoble. Det er dog den mest slatne dreng, jeg nogensinde har set.
Sådan lød beskeden fra fra Mickey Fredie Pedersen til sin 11-årige søn, da de i 1998 var med i DR-programmet ”Ingen slinger i Valsen”.
– Skal vi så prøve en gang til? RET DIG OP, kom den strenge melding fra farmand og træner.
– Og ellers sker der det, at du kommer til at ligne en nar, vil du gerne det, spurgte Micky sin søn.
Forargelsen spredte sig hurtigt over det ganske danske land. Folkedomstolen mente, det var forkert at pace sine børn på den måde og i programmet indrømmede 11-årige Sonny også, at faderens overhalinger gjorde ham ked af det.

I dag er Sonny blevet 37 år, og han driver et succesfuldt danseakademi i USA og Danmark. Både hans mor, far og søster er alle en del af forretningen,
– Det er min gren af Fredie Pedersens danseskole, siger Sonny Fredie Pedersen, da DR-journalisten, Per Wennick, genbesøger familien til programmet ”Ingen slinger i valsen – 25 år efter”.

Her forsøger journalisten at opklare, hvordan familien har det i dag.
– Det er, hvad det er. Jeg kan huske det, lyder det fra Sonny, der også stadig bliver mindet om programmet af medier, og folk han møder.

Her er Gigi i dag
I mange år har 41-årige Gigi Fredie Pedersen været helt væk fra rampelyset.
– Det, jeg laver primært i dag, er, at jeg er med som coach og mentor på vores internationale danseakademi, fortæller Gigi i programmet, hvor man også møder hendes forlovede Michael C.P Madsen og deres lille datter.
– Jeg har aldrig fået en helt almindelig uddannelse. Som i at have fuldført en gymnasial uddannelse, men igennem hele mit liv har jeg jo ikke bestilt andet end at uddanne mig indenfor det håndværk, som er det håndværk, jeg skal kunne, siger hun med henvisning til dansen.
Hun trak sig fra rampelyset for snart 20 år siden, da hun blev syg og rygterne lød på en spiseforstyrelse.
– Der er mange ting, der er helt anderledes end for 25 år siden, og samtidig er det helt det samme, siger Gigi.
I program to, som bliver vist 12. maj fortæller Gigi lidt om den nedtur, hun har haft i en årrække.
Ofte lyder spørgsmålet, hvorvidt Sonny i dag er mærket af den hårde træning.
– Altid, når jeg bliver stillet spørgsmålet, har jeg lidt på fornemmelsen, hvad det er, at folk gerne vil have. De vil gerne høre, at jeg siger: ”Argh, det var sgu hårdt. Eij, det var ikke rart at se på”, fortæller Sonny i programmet.
Her må han dog skuffe de nysgerrige.
– Jeg må faktisk komme min far lidt til forsvar der, siger dansemesteren.
– For man kan sige, man tager udgangspunkt i de optagelser, som du nu har fanget, og det var jo ikke virkeligheden hele tiden. Der var momenter, hvor han var fuldstændig anderledes, lyder meldingen fra Sonny, der i dag har et fint forhold til sin far.

Formet af opvæksten
Han er også meget bevidst om, at den disciplin Mickey lærte ham, har ført ham vidt i livet.
– Der er ikke nogen, der sidder der, hvor vi er i dag, hvis jeg ikke havde haft den opvækst, jeg har haft, siger Sonny, der ikke kun opnåede store succeser ved danske og internationale mesterskaber som barn. Han har også danset for og med store verdensstjerner, ligesom han i dag har sit eget dansestudie, International Dance Academy, som har til huse i både Danmark og USA.
Selv om han bakker sin far op, så lægger han dog en lidt andet stil for dagen, når han underviser. Her er tonen mindre barsk, og han uddeler ofte ros og komplimenter til kursisterne. Han kan også sagtens forstå, folks reaktioner fra for 25 år siden.
– Ikke at sige, jeg er enig i, at folk reagerede, som de gjorde, men jeg kan godt forstå, at de reagerede, som de gjorde, kommer det fra Sonny i den nye dokumentar, hvor han atter lader danskerne at se en flig af det liv, han lever i USA med sin forlovede på en stor ejendom udenfor L.A.

Sonnys amerikanske drøm
De sidste 14 år har Sonny primært boet og arbejdet i USA.
– Jeg tog til USA for at træne dans og komme ud af andedammen. Min drøm var at skabe et akademi, hvor man kunne samle dansere fra verden. Samle dem i København og have undervisning der og så kombinere det med et to måneders intensivt slutforløb i USA.
På den måde kan Sonny give noget af det videre, som han har fået fra sine forældre.
– Jeg har været så privilegeret at have forældre, der kunne lære mig nogle ting og har givet mig mulighed for at rejse rundt i verden og danse med de bedste og træne med de bedste, men langt de fleste dansere har ikke den mulighed. Så det var der idéen opstod.