Streaming3 timer siden

Gabby Petito kontaktede ekskæresten: Ville forlade Brian Laundrie

Fem dage før hun forsvandt, snakkede Gabby Petito i telefon med sin ekskæreste
American Murder: Gabby Petito. (L to R) Brian Laundrie and Gabby Petito in American Murder: Gabby Petito. Cr. Courtesy of Netflix © 2025
Gabby Petito blev fundet dræbt. Nu står ekskæresten frem.
 Foto: Courtesy of Netflix

I sensommeren 2021 forsvandt en ung kvinde.

Hendes navn var Gabby Petito, og medierne dækkede sagen i stor stil.

Der var nærmest ikke det, som ikke kom frem i medierne dengang.

Men i en ny Netflix-dokumentar ”American Murder: Gabby Petito” kommer der flere usete informationer frem.

I dokumentaren står hendes ekskæreste, der blot omtales som Jackson, frem og fortæller, at hun kontaktede ham, få dage før hun forsvandt.

- Jeg er sikker på, jeg er den sidste person på planeten, du har lyst til at høre fra… Jeg vil meget gerne tale med dig. Jeg er kun alene til i morgen, skrev hun til Jackson den 22. august.

Og han ville gerne snakke med hende.

For det var noget tid siden, de havde været i kontakt.

American Murder: Gabby Petito. Jackson in American Murder: Gabby Petito. Cr. Courtesy of Netflix © 2025
Ekskæresten Jackson fortæller, at Gabby Petito var hans første store kærlighed.
 Foto: Courtesy of Netflix

Jackson ringede til Gabby Petito, og han kunne hurtigt mærke, at noget var galt. Hun antydede nemlig, at hun og kæresten Brian Laundrie havde været oppe at skændes.

Og så fortalte hun ham, at hun ønskede at tage affære.

- Jeg har en plan, jeg vil forlade ham. Jeg må finde ud af, hvornår jeg gør det, lød det fra Petito i telefonen.

Men Jackson fornemmede ud fra samtalen, at hun var bange.

- Ud fra lyden af hendes stemme og måden, hun sagde det på, tror jeg ikke, hun var sikker på, hvad han ville eller kunne gøre. Hun ville væk. Hun vidste bare ikke hvordan, fortæller han i dokumentaren.

Blot fem dage efter samtalen forsvandt Gabby Petito.

American Murder: Gabby Petito. (L to R) Gabby Petito and Brian Laundrie in American Murder: Gabby Petito. Cr. Courtesy of Netflix © 2025
Gabby Petito og Brian Laundrie købte en autocamper for at rejse rundt.
 Foto: Courtesy of Netflix

Ingen kunne få fat på hende, og da kæresten Brian Laundrie pludselig dukkede op med deres autocamper hjemme hos sine forældre – alene, begyndte frygten for alvor at sprede sig.

De ledte efter Gabby Petito i flere uger, og den 19. september fandt de hende død.

Hun var blevet dræbt.

Efterfølgende blev der foretaget en obduktion af liget, som viste, at amerikaneren var blevet slået ihjel ved kvælning.

Herefter var Laundrie hovedmistænkt, og han gik under jorden.

En måneds tid senere blev han fundet livløs.

Brian Laundrie havde taget sit eget liv.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Det lykkedes politiet at finde hans dagbog, og heri erkendte han at have dræbt Gabby Petitio.

Hun blev blot 22 år.

Sponsoreret indhold