Streaming27. februar 2025

Har du også set "Indefra med Anders Agger - Sikringen": Nu er der nyt om Sikringen

Tidligere på måneden skete der store ting på Sikringen i Slagelse. Lige nu kan danskerne følge hverdagen på den flugtsikre institution, der huser nogle af landets mest farlige kriminelle
TV-vært Anders Agger har i tre måneder fulgt personale og patienter på Sikringen. Nu er der nyt fra institutionen i Slagelse. 
TV-vært Anders Agger har i tre måneder fulgt personale og patienter på Sikringen. Nu er der nyt fra institutionen i Slagelse.
 Foto: DR

LÆS OGSÅ: Mor i chok efter "Sikringen" på DR: Carl slog hendes søn ihjel

I disse uger har danskerne fået et sjældent og unikt indblik i en ellers lukket – og til tider farlig – verden: I DR-programmet ”Indefra med Anders Agger – Sikringen” følger vi for første gang hverdagen på den flugtsikre institution, der huser nogle af landets mest farlige kriminelle.

Siden programmet blev filmet, er der dog sket store ting på Sikringen, der ligger lige syd for Slagelse Sygehus.

Tidligere på måneden åbnede institutionen nemlig et helt nyt afsnit med ti nye pladser. Det betyder, at der i dag er plads til i alt 40 patienter på Sikringen.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-26/DR-0837091.jpg
Sikringen i Slagelse kan i dag rumme 40 af de allermest farlige og psykisk syge kriminelle.
 Foto: DR

I første omgang vil kun de fem nye pladser i afsnittet tages i brug, men de resterende fem kan hurtigt åbnes, hvis der opstår behov, oplyser Sikringen på sin hjemmeside.

- Patienterne, der allerede er indlagt på Sikringen, vil også få glæde af udendørsarealerne, som er blevet udvidet markant. Allerede nu planlægges der med større fælles arrangementer for alle patienter til foråret. Helt konkret betyder det i dagligdagen, at alle patienter har bedre mulighed for at komme udenfor i nogle rare rammer, fortæller Anne Lundqvist Eisenhardt, der er chefsygeplejerske på Sikringen, på institutionens hjemmeside.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-26/DR-0838233.jpg
Andreas føler, at han er spærret inde på Sikringen uden grund. Og mod sin vilje. Men alle, der er på Sikringen, er dømt for at have begået alvorlig personligfarlig kriminalitet.
 Foto: DR

Det nye afsnit dækker over 1.635 kvadratmeter i stueplan og yderligere 530 kvadratmeter i kælderen. Desuden får de indsatte mulighed for at nyde to nye gårdhaver og et stort haveanlæg.

For at sikre sikkerheden er der i forbindelse med det nye afsnit etableret en ny dobbelt sikringsmur. Hele byggeriet har kostet omkring 125 millioner kroner og betyder nyt arbejde til omkring 30 nye medarbejdere.

- Vi har haft fokus på særligt to ting: Det gode hverdagsliv for patienterne og et sikkert og trygt arbejdsmiljø for medarbejderne - de to ting hænger meget sammen, oplyser chefsygeplejersken videre.

Du kan følge hverdagen på Sikringen i DR-programserien ”Indefra med Anders Agger – Sikringen”.

Sponsoreret indhold