Streaming28. marts 2025

Her får sæson to af "The last of us" dansk premiere

To års ventetid er forbi! Nu får sæson to af "The last of us" dansk premiere på Max
Endelig får anden sæson af "The last of us" premiere.
Endelig får anden sæson af "The last of us" premiere.
 Foto: Max

LÆS OGSÅ:

Julen varer lige til påske. Og bliver afløst af udløsningen af flere års spænding.

Endelig kommer sæson to af hitserien "The last of us" nemlig.

Fans har ventet to år på det hæsblæsende og svinedyre zombieeventyr med "Game of Thrones"-stjernerne Pedro Pascal og Bella Ramsey i hovedrollerne.

Det ville være en underdrivelse at kalde serien en succes.

- Fem år efter begivenhederne i første sæson, bliver Joel og Ellie trukket ind i konflikter med hinanden og en verden, der er endnu mere farlig og uforudsigelig end den, de forlod, lyder det fra Max.

Rollelisten inkluderer Pedro Pascal, Bella Ramsey, Gabriel Luna og Rutina Wesley samt Kaitlyn Dever, Isabela Merced, Young Mazino, Ariela Barer, Tati Gabrielle, Spencer Lord, Danny Ramirez og Jeffrey Wright.

Catherine O’Hara gæsteoptræder også.

Mindst tre sæsoner

Første sæson af "The Last of Us" er baseret på spillet af samme navn, og fans har længe været overbeviste om, at den kommende sæson af tv-serien vil følge historien i del to af spillet.

Hertil hører den gode nyhed om, at anden del af spillet ifølge seriens showrunnere, Craig Mazin og Neil Druckmann, skal fortælles over flere sæsoner.

- Det er mere end en sæson. Du har noteret det korrekt, men vi vil ikke sige, hvor mange. Men mere end én er faktuelt korrekt, siger serieduoen i et interview med GQ om adapteringen af spillets anden del.

Sæson to af "The last of us" er på syv episoder og har premiere 14. april.

Sponsoreret indhold