Her sker det: Sæson to af "Forræder" kommer til foråret
LÆS OGSÅ: TV 2 lover mere "Forræder" - Dem vil vi helst se i fredagsmysteriet
Lige om lidt vender "Forræder" tilbage på skærmen.
Sæson to af det populære program får nemlig premiere til foråret - nærmere bestemt i april. Det meddeler TV 2.
Her skal kendte danskere igen spille et spil om løgne og sandheder, mens de forsøger at gennemskue, hvem der er til stole på, og hvem der ikke er.
Det bliver som bekendt Lise Rønne, der endnu en gang skal være vært på programmet. Men hvilke 18 kendte danskere, der tjekker ind på slottet må nysgerrige seere vente med at finde ud af.
Skal du være med?
For nyligt afslørede TV 2, at de arbejder på en version af "Forræder", hvor almindelige danskere kan få chance for at være med i det populære program.
For lige siden den første sæson sluttede, er de blevet bombaderet med henvendelser fra begejstrede seere, der ønsker at deltage i programmet.