Streaming8 timer siden

Hudløst ærlige Mathilde Norholt: - Jeg er et skrøbeligt sted i mit liv

Skuespilleren kæmpede med selvværdet inden turen til Sydkorea – men det fik hun lavet om på i TV2-programmet
Det blev en følelsesladet tur for Mathilde Norholt.
Det blev en følelsesladet tur for Mathilde Norholt.
 Foto: Metronome/TV2

LÆS OGSÅ: Ny sæson af "Shaolin" på vej

Du kan ikke løbe fra dig selv på et tempel.

Sådan siger Mathilde Norholt, 41, til SE og HØR om sin rejse til Sydkorea med ”Shaolin”, hvor hun sammen med otte andre kendte i 12 dage skulle leve og træne som Shaolin-munke.

Og det blev en følelsesladet og vild rejse for skuespilleren, der i programmet delte sine inderste tanker og følelser.

– Jeg vil da være ærlig at sige, at jeg lige nu er et meget skrøbeligt sted i mit liv, siger Norholt i ”Shaolin”, og til SE og HØR uddyber hun hvorfor:

– Som så mange andre både foran og bagved (kameraet, red.) har jeg kunnet mærke den her krise, vi har haft i en del år efterhånden i branchen, lyder det fra skuespilleren, som har været mellem job i længere perioder.

– Jeg er jo blevet så voksen, at jeg jo godt ved, at det ikke handler om mig og min dygtighed – men det er den mentale fornemmelse af at træde vande længe. Så bliver man træt. Det var jo en hård branche til at starte med, og de sidste fire år har det været sådan: ”Lad os lige skrue det hårde lidt mere op”, forklarer hun.

Skuespilleren var slet ikke i tvivl om, at hun skulle takke ja til at medvirke i ”Shaolin”.
Skuespilleren var slet ikke i tvivl om, at hun skulle takke ja til at medvirke i ”Shaolin”.
 Foto: André Blinkilde

Det har til tider givet hende en følelse af ikke at være god nok.

– Og hvis man i forvejen har et skrøbeligt selvværd, så går det jo bare lige ind og hakker i dét, siger Norholt i ”Shaolin” og uddyber:

– Jeg kan gå og være glad og taknemmelig og rolig – og så lige pludselig er der en lille myre, der vælter hele læsset.

– Så ryger jeg virkelig langt ned i en kulkælder, som er SÅ mørk, at jeg ikke håber, der er mange, der kommer ned i sådan en kulkælder særlig tit, for det er simpelthen så heftigt, lyder det med bævende stemme i programmet.

Derfor var det Mathildes mål med turen at lære at tale pænere til sig selv.

– Og det er også ligegyldigt, hvordan alt andet bliver. Det er ligegyldigt, hvordan mit arbejde bliver, om jeg får en kæreste, eller om jeg når at få flere børn. Hvis jeg kan tale pænt til mig selv, så får jeg det godt.

– Jeg tror, at alle vi forældre savnede vores børn. Vi fik jo frataget vores telefoner, så det var meget sådan: ”Intet nyt er godt nyt”. Så længe der ikke kommer en løbende fra produktionen og siger noget, så ved jeg, hun har det godt, siger Mathilde Norholt om sin syvårige datter   Polly .
– Jeg tror, at alle vi forældre savnede vores børn. Vi fik jo frataget vores telefoner, så det var meget sådan: ”Intet nyt er godt nyt”. Så længe der ikke kommer en løbende fra produktionen og siger noget, så ved jeg, hun har det godt, siger Mathilde Norholt om sin syvårige datter Polly .
 Foto: Søren Jul Lamberth

Sin egen bedste ven

Mathilde Norholt kalder det ligefrem ”et læs af selvhad”, hun bærer rundt på. Da SE og HØR spørger stjernen, hvor det selvhad stammer fra, lyder det:

– Det er sådan set ligegyldigt. Det ved jeg, og det har jeg helt styr på. Det stammer jo fra de forskellige knubs, jeg har fået i livet. Det får vi jo allesammen.

– Men det er ligegyldigt, for hvis jeg kan få bare én, der sidder derude, som også snakker grimt til sig selv, til at tænke: ”Gud, jeg kan komme ud af det lort”, så er jeg SÅ glad og stolt.

For Mathilde Norholt blev rejsen til Sydkorea netop den positive omvæltning, hun håbede.

– Jeg vil da sige, at det dårlige selvværd er blevet i Sydkorea. Det er ikke, fordi jeg ikke kan blive usikker på mig selv, eller at jeg ikke kan blive sur, vred eller ked af det.

– Jeg kan stadig alle de ting – for dem er jeg skidegod til. Men når det kommer, er det ikke så tsunamiagtigt. Og det er altså en befrielse, siger hun og konkluderer med et smil:

– Jeg er blevet min egen bedste ven. Er det ikke sweet?

Sponsoreret indhold