Streaming9. februar 2023

Influencers in the wild: Philine Roepstorff går direkte ind i dødstræ

Bloggerbaben Philine Roepstorff kommer i karambolage med et livsfarligt træ i Discovery+-programmet "Øen VIP"
Normalt befinder Philine sig bedst ved modeevents. Men selv om hun er meget uheldig på øen, viser det sig, at hun er en ægte hård nyser. nbsp;
Normalt befinder Philine sig bedst ved modeevents. Men selv om hun er meget uheldig på øen, viser det sig, at hun er en ægte hård nyser.
 Foto: Dan Mariegaard

Der er mange farer, der ligger på lur, når man begiver sig ud i den barske natur. Skorpioner, slanger og ujævnt terræn er blot nogle af de ting, man skal være opmærksom på.

Og så er der træer, der står store og ranke, som man også helst skal undgå. Det formåede influencer Philine Roepstorff dog ikke at undgå, da hun var med i Discovery+ programmet “Øen VIP”.

Dræbertræet

For mens hun sammen med resten af holdet vandrer rundt på den øde ø i Stillehavet, går hun direkte ind i det et træ, som lægen Charlotte Bøving kalder “dødstræet”, og efter det spredte panikken sig på øen.

– Væk fra det der, siger en af de andre kendisser.

– Lort, udbryder en anden og siger til hende, hun skal skynde at vaske sig i saltvand for at få giften af.

Også sandfluerne fik fat i den 30-åriges krop. Over 5.000 bid havde modellen rundt omkring på kroppen. 
Også sandfluerne fik fat i den 30-åriges krop. Over 5.000 bid havde modellen rundt omkring på kroppen.
 Foto: Warner Bros. Discovery

Selv fortæller fodboldfruen, at hun er gået ind i det, så det hvide farlige saft fra træet er kommet på hendes hænder og i hendes ansigt.

– Det er verdens farligste træ. Man kan dø af det. Huden bobler op og det er hamrende giftigt. Spiser man et blad eller et æble, så dør man af det, forklarer lægen Charlotte Bøving i programmet

Mange uheld

På trods af den potentielt livsfarlige omstændighed, tog modellen det selv lidt mere roligt.

– Det kan bare ikke betale sig at gå forrest. Først blev jeg stukket af en bi, og nu er jeg gået ind i et dødstræ, fortæller hun, hvorefter hun klør sig selv i ansigtet, indtil det går op for hende, at det nok ikke er verdens bedste idé.

– Og nu klør jeg mig lige med mine dødshænder åbenbart. Jeg synes, det er skidefedt.

Du kan se det første afsnit af “Øen VIP” klokken 21.05 på Kanal 5 eller de første to allerede nu streamingtjenesten Discovery+.

Se hele klippet i videoen nedenfor:

Sponsoreret indhold