"Inger og det dårlige selskab": Sådan går det Martin og de andre i dag

Det kan godt være, at huset trængte til en kærlig hånd – både ude og inde.

Men kærligheden var alligevel nem at få øje på i Ingers hus lige overfor Sorø Station.

Den aldrende kvinde havde nemlig for vane at invitere både de udstødte og ensomme indenfor. Mens nogle kun kom for snakken og kaffen, var der andre, der blev boende hos Inger i årtier.

På grund af sin næstekærlighed blev Inger en kendt skikkelse på hele Sorøegnen – og onsdag aften blev hun så landskendt, da "Inger og det dårlige selskab" fik premiere på TV 2.

Her kunne seerne se, hvordan Inger med evigt smil forsøgte at hjælpe samfundets skæve eksistenser. Hvordan hun lukkede dem ind – og altid havde plads til én mere trods de lidt kaotiske forhold i det hvide hus.

Desværre døde Inger af sygdom i juli sidste år, 80 år gammel. Dermed forsvandt hendes fristed også, og det har selvsagt fået konsekvenser for Martin og de andre.

Det fortæller Jella Bethmann, der har instrueret serien.

– Det går dem nogenlunde godt, men det er en tragedie mine øjne, at Inger døde, og at fællesskabet i huset forsvandt. Nu er de mere hver for sig i hver deres lejlighed. De mødes lidt på kryds og tværs, siger Jella til SE og HØR.

Gennem sit intense arbejde med at lave serien har Jella selv fået et helt særligt forhold til beboerne. Det betyder, at hun selv har jævnlig kontakt med dem.

– Dagligt taler jeg med telefon Martin og Thomas. Vi bliver nødt til at holde fast i hinanden. Martin bor på Sjælland i den samme lejlighed, som man også ser, at han får i serien. Han siger selv, at han er ensom.

– Han er der også nærmest kun for at sove. Ellers er han ude for at snakke med nogle folk. Han gider ikke sidde og glo i en væg. Og det er også det, der er et dilemma for mange af de andre, fornemmer jeg. For de har brug for fællesskabet, siger Jella.

Netop fællesskab var noget, der opstod i det hvide hus – ikke mindst på grund af Ingers ukuelige måde at tage imod alle med åbne arme.

Jella beskriver Inger som en helt særlig kvinde, der kun findes meget få af.

– Det var tydeligt at se, hvordan næstekærlighed betød alt for Inger, forklarer Jella.

Da hun i sin tid fik kontakt til Inger, vidste hun med det samme, at der lå en fantastisk historie, der fortjente at blive til en serie:

– Jeg var i gang med at researche på emnet ”at være udstødt og på kanten af samfundet”, og så faldt jeg over en artikel om Inger i en lokalavis. Jeg blev betaget af hende og hendes smil, og jeg fik simpelthen lyst til at møde hende, siger Jella.

Efter lidt besvær fandt Jella frem til det hvide hus, bankede på – og blev naturligvis straks budt på kaffe. Da Jella trådte indenfor, voksede hendes lyst til at lave en serie om Inger:

– Huset er helt vild som kulisse. Der er mange minder, historier – og en masse rod. Man tænker, hvad foregår der? Martin var der også første gang, jeg var der, siger Jella.

Det var lidt utrygt at møde de mange skæve eksistenser første gang, siger Jella.

– De var mystiske og spændende og farlige og ikke til at regne ud. Men jeg var meget betaget af Inger og Martins forhold, og længe tænkte jeg, at det skulle være en film om Inger og Martin. Hvordan hun hjælper ham og er som en bedstemor for ham. Men så kom Thomas forbi med sin urne, og så tænkte jeg, at han skulle også med, siger Jella.

Resultatet blev altså en serie i to afsnit, der viser et øjebliksbillede af, hvordan livet gik sin gang i det hvide hus lige overfor Sorø Station. Ifølge Jella er det bevidst, at der ikke forklares for meget i serien – men at de små historier i stedet selv får lov til at udfolde sig:

– Jeg har bevidst valgt ikke at gå i detaljer om Ingers fortid eller de andres fortid. Jeg skal ikke dømme eller forklare, jeg vil gerne have, at man føler, at man er en flue på væggen. Det skal være et øjebliksbillede, hvor seeren i stedet føler en masse.

Forhåbentlig kan vi også lære noget af serien, siger Jella:

– Jeg håber, at folk kan blive bedre til at tale sammen, for når vi taler sammen, bliver vi klogere. Både på os selv og på hinanden. Og vi skal kunne rumme alle mennesker. Det er meget vigtigt, siger Jella og tilføjer:

– Jeg øver mig selv i at være mere rummelig og ikke have så mange fordomme. Jeg er holdt op med at dytte i trafikken. Jeg forsøger at blive bedre, men jeg bliver aldrig lige så god som Inger.

Du kan se de to afsnit af ”Inger og det dårlige selskab” på TV 2 Play. Desuden bliver programmet vist på TV 2 onsdag aften klokken 20.40.