Jannich fra ”Kærlighed hvor kragerne vender” er flyttet mere end 24 gange: Turbulent barndom

LÆS OGSÅ: Drama i "Kærlighed hvor kragerne vender": Nu svarer Maja på Josefines kritik

Han er den muntre og sangglade ungkarl i TV 2’s ”Kærlighed hvor kragerne vender” – men barndommen har langt fra været en dans på roser for Jannich Damkjær Hansen, 31.

– Jeg har oplevet mange flytninger, og der har været en del svigt, lyder det ærligt fra Jannich, da SE og HØR besøger ham i hjemmet i Odense.

Forleden sad han og talte, hvor mange gange han er flyttet.

– Det er 24 gange, indtil jeg blev 18, fortæller han.

– Og så er der også nogle uregistrerede – steder, hvor jeg ved, vi har boet, men hvor det ikke står på den liste, jeg har. Der er nok en fire-fem stykker.

PTSD-symptomer

Spørger man ind til årsagen bag de mange flytninger, lyder svaret:

– Jeg ved det oprigtigt talt ikke. Mit bedste bud ville være, at min mor og stedfar ikke var verdensmestre i økonomi – så det kunne være sådan noget som manglende strømregninger, eller at der ikke lige var blevet betalt husleje til tiden, og det så var nemmere at flytte. Men det er gætværk fra min side, fortæller Jannich, som i 2021 talte med en psykolog om sin opvækst.

– Hun sagde, at jeg læner mig op ad det, der hedder kompleks PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelse, red.) på grund af alle de her flytninger, fortæller ”Kærlighed hvor kragerne vender”-deltageren, der i dag gør alt for ikke at flytte alt for ofte.

Pjæk og flytninger

Moderen og faderen gik fra hinanden, da Jannich var fire-fem år gammel. Sammen fik forældrene også Jannichs lillebror, og siden har hans mor fået yderligere tre børn med to andre mænd.

Jannich gik i børnehave i Slagelse, hvor han også begyndte i skole. Men det var mildt sagt ikke meget undervisning, han fik. Han pjækkede nemlig sammen med sin overbo.

– Når vi gik til skole, gik vi i stedet ned i VestsjællandsCentret og spillede PlayStation, husker han.

Efter et par flytninger begyndte Jannich i 3. klasse på en folkeskole i Jerslev. Her var han glad for at gå, og han fik indhentet det forsømte. Og selv om familien ofte flyttede rundt i Kalundborg-området, fortsatte han i den samme folkeskole til og med 9. klasse.

Drømmer om familie

Han ler, når han bliver bedt om at sætte nogle ord på, hvordan hans barndom var.

– Lyder det ikke turbulent? spørger Jannich.

– Jeg kan jo dårligt nok selv finde ud af det. Det trigger noget dybt inde i mig, når min mor og far siger, de elsker mig. Det kan godt være, det er hårdt at sige, men hvis man elsker sine børn, så er det ikke måden at gøre det på, slår han fast og fortsætter:

– Det synes jeg i hvert fald ikke. Det er noget, jeg vil gøre meget anderledes, hvis jeg får børn. Det er helt sikkert. Jeg vil i hvert fald ikke byde mine børn at skulle flytte så mange gange, for jeg ved, hvad det har gjort ved mig selv. Man føler sig jo ikke hjemme nogen steder. Du ved fra en tidlig alder, at du om et par måneder skal begynde at pakke flyttekasserne igen. Det er jo ikke sundt.

Han lægger ikke skjul på, at han drømmer om at skabe en tryg base for sin egen familie.

– Jeg har de sidste fem-seks år gerne villet have en kæreste og børn, siger Jannich.