Streaming17. marts 2023

Jeff fra "Ups, vi voksne" døjer med kærestesorger - Jeg savner hende meget

Jeff fra Valbyholm håber på at vinde sin ekskæreste Christine tilbage
Jeff fra "Ups, vi er voksne" savner sin ekskæreste Christine.
Jeff fra "Ups, vi er voksne" savner sin ekskæreste Christine.
 Foto: TV 2

TV 2-programmet "Ups, vi er voksne" skildrer hverdagen for en gruppe unge voksne med Downs Syndrom på bostedet Valbyholm.

LÆS OGSÅ: Jeff fra "Ups, vi er voksne" bruger for mange penge på pølser: Nu vil hans mor styre hans dankort

Her er det både de små og store følelser, som kommer i spil.

I torsdagens afsnit får vi nemlig et indblik i kærligheds-dramaet mellem de to beboere Jeff og Christine, der over længere tid har været on/off.

LÆS OGSÅ: Nyt TV 2-program om udviklingshæmmede: Det skal ikke være det nye "Morten og Peter"

Da forholdet i noget tid har været på standby, har Christine i mellemtiden kastet sin kærlighed på en fyr ved navn Pierre, og det gør ondt på 32-årige Jeff, som savner sin ekskæreste.

- Jeg har stadig følelser for hende. Hun er så smuk. Jeg savner hende meget, siger han i programmet.

Derfor spenderer Jeff hver torsdag i fitnesscenteret, så han forhåbentligt kan imponere Christine.

Jeff drømmer om at vinde sin ekskæreste tilbage. 
Jeff drømmer om at vinde sin ekskæreste tilbage.
 Foto: TV 2

31-årige Christine er dog splittet mellem de to fyre, og hun søger derfor gode råd hos sin hjerteveninde Alberte.

Og pludselig ringer Jeffs telefon en torsdag eftermiddag. Det er ekskæresten, der har gode nyheder.

- Det var Christine, der ringede. Christine ringede for at fortælle, at hun har slået op med Pierre, siger Jeff.

- Det har hun selv sagt, og det var... wow! Jeg er glad. Jeg håber, vi bliver kærester igen. Jeg er vildt spændt!

Men om det lykkedes Jeff at vinde Christines hjerte igen, må nysgerrige seere vente med at få af vide lidt endnu.

Hvordan det går de to og de andre beboer på Valbyholm, kan du se hver torsdag klokken 20.00 på TV 2 eller på TV 2 Play.

Sponsoreret indhold