Jesse Langford mistede hele sin familie i vulkanudbrud: Nu fortæller han sin historie
New Zealand oplevede en frygtelig tragedie, da turistattraktionen den aktive vulkan Whakaari gik i udbrud, mens gæster var på øen den 9. december 2019.
Mange mennesker blev dræbt og endnu flere sårede, mens medier og myndigheder prøvede at finde ud af, om katastrofen kunne være undgået.
Nu har Netflix lavet en ny dokumentar om ulykken, hvor de også snakker med flere ofre, der fortæller deres historie om udbruddet.
En af dem, der fortæller sin historie, er Jesse Langford, der mistede hele sin familie den dag på White Island.
Deler sin historie
Medier skrev om teenageren Jesse Langford allerede dage efter, at han gik igennem sit livs tragedie.
Mens han lå i koma og kæmpede for sit liv, kunne medier nemlig fortælle, at han ville vågne til den værst tænkelige nyhed.
For mens han kæmpede for sit liv, var hans søster, mor og far døde efter vulkanudbruddet.
Nu fortæller Jesse selv om sin oplevelse på White Island, der forandrede hans liv for altid.
Startede godt
Hele dagen startede ellers i godt humør, da den eventyrlystne familie skulle fejre far Anthonys 51-års fødselsdag. De havde besluttet sig for at få en oplevelse og sejle ud til øen White Island, hvor de ville opleve den aktive vulkan Whakaari.
Jesse fortæller, at han sammen med sin søster sad og smågrinede på sejlturen, hvor bølgerne gik højt. For mens andre passagerer sad på den 90 minutter lange bådtur og havde søsyge, var familien Langford rimeligt tilpas.
I dokumentaren fortæller han, hvordan de på øen blev mødt af en ildelugtende lugt af svovl, og kort tid efter de har set vulkanen, bliver de mødt af en askesky, da de er omkring 150 meter væk fra krateret. Det er her, panikken begynder at sprede sig i rejsegruppen.
– Pludselig er det hele et sort tomrum, hvor jeg bare kan høre skrig og rumlen, fortæller Jesse og fortsætter:
– Da det hele stoppede, havde jeg nok en chokfølelse i kroppen. Jeg rejste mig og gik nogle få meter. Der var skrig, råb og gråd, og jeg kunne se folk rulle sig på jorden, der kæmpede med store smerter. Det var frygteligt at se på.
Sidste gang
Efter udbruddet så Jesse aldrig sin søster igen. Til gengæld kunne den sårede teenagedreng se sin far, der sad og kæmpede med sin gasmaske, mens han kunne se sin mor, der bare lå på jorden, hvor hun hverken bevægede sig eller kommunikerede på nogen måde.
Jesse husker tydeligt, hvordan han rokkede frem og tilbage i smerte. Alt i hans krop sitrede, og hans arme var dækket af det grå askestøv. Rundt om ham lå seks mennesker, der alle var døde eller døende.
– Jeg tænkte, jeg kommer til at dø her. Det er slut, fortæller Jesse om hele sin oplevelse.
– Hold da kæft!
Håbet for overlevelse var ikke stor. Men på mirakuløs vis fik han kæmpet sig på benene for at gå ned mod kysten, hvor han håbede på at kunne få hjælp.
– At rejse sig og gå fra mine forældre er det sværeste, jeg nogensinde har skulle.
Det var mere en snublen, end det var gang, men Jesse blev ved med at presse sig selv og have det ene ben foran det andet. Han kæmpede med vejrtrækningen, og han brugte uanede mængder af kræfter på hvert et skridt.
Da han nåede til et klippefremspring, mødte han besætningsmedlemmer fra en af de både, der var sejlet tilbage på øen for at hjælpe de sårede. Jesse kunne høre, hvordan de to snakkede om, at det var på tide at pakke sammen, og her bruger han sine sidste kræfter på at råbe dem op.
– Hold da kæft, udbrød en af redderne, da de opdagede den hårdt sårede Jesse, der faldt i armene på dem.
“Min familie, min familie” blev Jesse ved med at sige, men der var intet at gøre. Han blev ført væk fra øen uden sin forældre og søster.
Et stædigt røvhul
Først otte dage efter vågnede Jesse fra en koma. Han huskede intet, fra han var på båden, og da han slog øjnene op, fortalte hans bedstefar, der var ved hans side, om de tragiske nyheder.
Jesse var den eneste fra familien, der havde overlevet vulkanudbruddet.
Hans far Anthony var blevet fløjet direkte på hospitalet, hvor han døde af sine kvæstelser, hans mor Kristine blev fundet død på øen, da hun nogle dage efter blev bjerget af den newzealandske hær, mens ingen den dag i dag ved, hvad der skete med søsteren Winona, da man aldrig fandt hendes lig.
Selv har Jesse gennemgået 17 operationer, siden han blev reddet fra vulkanøen. Han fik at vide, han skulle forvente at være på hospitalet i mindst et år, men allerede efter to måneder kom han hjem, hvor han stadig er i bedring.
– Jeg er et stædigt røvhul, fortæller han i dokumentaren og fortsætter:
– Jeg nægter at give fortabt, uanset hvor svært det er.
Bedstefar er en klippe
Jesse fortæller, at der selvfølgelig er en stor sorg forbundet med tabet af hans familie. Hans liv bliver aldrig det samme igen efter den dag på White Island.
Men han fortæller også, at hans bedstefar har været hans klippe igennem det hele, og han var aldrig kommet så langt uden hans kærlighed og støtte.
Udbruddet kostede til sidst 22 mennesker livet. Ingen part eller individ har taget ansvaret for skaderne og tabet af liv. Øen er fortsat lukket for alle besøgende.
Du kan se dokumentaren med Jesse og andre overlevende på Netflix.