Streaming14. februar 2024

Jon Stewart er tilbage: Her kan du se de nye afsnit af "The Daily Show"

Den legendariske tv-vært Jon Stewart er tilbage, og Jonatan Spang kan godt gøre klar til at tage noter
Jon Stewart er til stor fornøjelse for sine Daily Show-fans tilbage på skærmen.
Jon Stewart er til stor fornøjelse for sine Daily Show-fans tilbage på skærmen.
 Foto: Brad Barket/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Jon Stewart overrasker: Vender tilbage til "The Daily Show"

I hele 16 år var den amerikanske komiker Jon Stewart vært for det populære "The Daily Show", før han i 2015 besluttede, at der skulle ske noget andet og blev afløst af Trevor Noah.

Men eftersom både Donald Trump og Joe Biden sigter efter en periode mere, så er det vel kun retfærdigt at den 61-årige Jon Stewart også får lov til at gøre et forsøg.

Og i modsætning til de to præsidentkandidater er Stewart allerede blevet stemt ind, godkendt og gået i gang med sit tilsyneladende meget tiltrængte arbejde.

– I en tid med svimlende mængder af hykleri og teatralsk politik er Jon med hans strålende intelligens den perfekte person til at punktere den tomme retorik og levere en klarhed, der er højst nødvendig, lød det i januar i en udtalelse fra Chris McCarthy, der er administrerende direktør i MTV Entertainment Studios om Stewarts comeback.

Trevor Noah nåede at vinde en Emmy for sin værtsrolle på "The Daily Show".
Trevor Noah nåede at vinde en Emmy for sin værtsrolle på "The Daily Show".
 Foto: Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix

Kan også ses i Danmark

Men det er altså ikke kun de amerikanske Comedy Central-seere, der kan få lov til at grine med, når Stewart igen toner frem på skærmen. Det foregår på Pluto TV, som er gratis.

– Vi er utroligt begejstrede for at kunne byde Jon Stewart og The Daily Show velkommen tilbage på skærmen.

– Stewarts tilbagevenden i forbindelse med den amerikanske valgkamp tilføjer en ekstra dimension til showet, og vi er enormt stolte af at kunne præsentere dette ikoniske program eksklusivt på Pluto TV i Danmark, lyder det fra Jesper Dahl, der er General Manager for Pluto TV, Nord- og Central Europa.

"The Daily Show" er et prisvindende og anerkendt talkshow, der formidler aktuelle nyheder med et benhårdt satirisk glimt.

Herhjemme kommer Jonatan Spangs "Tæt på sandheden" meget nær det hårdtslående format, der havde amerikansk premiere i 1996.

Jon Stewart har tidligere haft programmet "The Problem" på Apple+.

"The Daily Show" med Jon Stewart som vært kan ses på Pluto TV den 14. februar og bliver vist hver onsdag.

Gå heller ikke glip af det seneste afsnit af Sladderministeriet lige her:

Sponsoreret indhold